ACP (Agent Client Protocol)
Agent Client Protocol (ACP) er en åben standard, der definerer, hvordan kodeeditorer og AI-kodningsagenter kommunikerer med hinanden. Protokollen er udviklet af JetBrains og Zed og gør det muligt at koble enhver AI-agent til enhver editor, uden at være låst til en bestemt leverandør.
ACP beskrives ofte som "LSP-øjeblikket for AI-kodningsagenter". Ligesom Language Server Protocol i sin tid afkoblede sprogintelligens fra den enkelte editor, afkobler ACP AI-assistancen fra IDE'en. Det skaber en universel grænseflade, der lader udviklere vælge deres værktøjer frit.
For virksomheder betyder det konkret, at udviklingsteams ikke længere er bundet til en enkelt AI-leverandørs økosystem. I stedet kan de kombinere de bedste agenter med de foretrukne editorer og bevare fuld kontrol over kode og data.
Hvordan virker Agent Client Protocol?
ACP fungerer som et standardiseret JSON-baseret kommunikationslag mellem to parter: klienten (kodeeditoren) og serveren (AI-kodningsagenten). Protokollen understøtter både lokale og fjerne agenter, hvilket giver fleksibilitet i, hvordan virksomheder implementerer AI-assisteret udvikling.
Lokale agenter kører som underprocesser af editoren og kommunikerer via JSON-RPC over stdio. Det betyder, at koden aldrig forlader udviklerens maskine. Editoren fungerer som gatekeeper for alle tilladelser, herunder fillæsning, filskrivning og terminaladgang. Sikkerheden er dermed indbygget i arkitekturen.
Fjerne agenter kan hostes i skyen eller på dedikeret infrastruktur og kommunikerer over HTTP eller WebSocket. Det gør det muligt at anvende kraftigere modeller og mere avancerede agenter, der kræver mere beregningskraft, end en lokal maskine kan levere.
I praksis betyder det, at en virksomhed kan køre følsomme kodeopgaver lokalt, mens mere generelle opgaver håndteres af en cloud-baseret agent. ACP definerer begge scenarier med samme protokol, så skiftet mellem lokalt og fjernt er problemfrit for udvikleren.
Protokollen er åben og tilgængelig på GitHub. Enhver kan bygge agenter eller editor-integrationer, der følger standarden. Det er samme filosofi som MCP (Model Context Protocol), men hvor MCP fokuserer på at give modeller adgang til værktøjer og data, fokuserer ACP på kommunikationen mellem menneske og agent i udviklerens arbejdsmiljø.
Consile hjælper virksomheder med at vælge og implementere AI-kodningsværktøjer, herunder ACP-kompatible agenter. Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan jeres udviklingsteam kan få mest ud af AI.
ACP i softwareudvikling og forretning
ACP løser et konkret problem, som mange udviklingsteams står over for i dag: AI-kodningsagenter er bundet til specifikke editorer. Claude Code, Cursor, Windsurf, Cline og andre agenter har hver deres integration. Virksomheder, der investerer i en bestemt agent, risikerer at være låst til en bestemt editor, eller omvendt.
Med ACP forsvinder den binding. Et team, der bruger IntelliJ IDEA, kan tilslutte den samme agent, som et andet team bruger i Zed. Det reducerer fragmentering og gør det muligt at standardisere AI-værktøjer på tværs af organisationen, uden at standardisere editoren.
For teknologiledere er det en strategisk fordel. I stedet for at evaluere AI-agenter og editorer som et samlet pakkevalg, kan de evalueres uafhængigt. Den bedste agent til Java-udvikling kan kombineres med den bedste editor til Java-udvikling, selv om de kommer fra forskellige leverandører.
ACP Agent Registry, som allerede er tilgængelig i JetBrains IDE'er fra version 2025.3, giver et kurateret katalog over kompatible agenter. Det forenkler onboarding af nye agenter og giver IT-afdelinger overblik over, hvilke agenter teamet bruger. Det understøtter den type AI Governance, som er nødvendig, når Agentic AI bliver en del af den daglige arbejdsgang.
Sikkerhedsperspektivet er væsentligt. Fordi ACP lader editoren fungere som gatekeeper, kan virksomheden kontrollere præcis, hvilke handlinger en agent må udføre. Ingen filændringer, ingen terminalkommandoer og ingen netværksadgang uden eksplicit tilladelse. Det er et langt mere kontrolleret setup end at give agenter fri adgang via API'er.
Hvad ACP ikke er
ACP er ikke en protokol for agent-til-agent-kommunikation. Det er vigtigt at skelne, fordi forkortelsen ACP også bruges om Agent Communication Protocol, som er IBMs åbne standard for kommunikation mellem AI-agenter. Agent Client Protocol handler om forholdet mellem en menneskelig bruger (via en editor) og en AI-agent. A2A (Agent-to-Agent Protocol) og Agent Communication Protocol dækker det andet scenarie: agenter, der kommunikerer indbyrdes.
ACP er heller ikke en erstatning for MCP. De to protokoller løser forskellige lag i stakken. MCP definerer, hvordan en AI-model får adgang til værktøjer og datakilder. ACP definerer, hvordan en AI-agent interagerer med en editor og dens bruger. I en typisk enterprise-arkitektur vil begge protokoller være i spil: ACP mellem editor og agent, og MCP mellem agenten og dens værktøjer.
Endelig er ACP ikke begrænset til et bestemt AI-selskab eller en bestemt model. Protokollen er leverandørneutral og open source. Det er en infrastrukturel standard, ikke et produkt. Den konkurrerer ikke med Copilot eller andre AI-assistenter, men giver dem alle en fælles grænseflade.
Relaterede termer
Model Context Protocol (MCP) er den åbne standard, der forbinder AI-systemer med virksomhedens værktøjer og data. Forstå arkitekturen, fordelene og faldgruberne.
A2A (Agent-to-Agent Protocol) er en åben standard for kommunikation mellem AI-agenter. Forstå hvordan protokollen fungerer, og hvad den betyder for din virksomhed.
Agentic AI er AI-systemer, der selvstændigt kan planlægge, beslutte og handle. Forstå forskellen fra reaktiv AI og hvad det betyder i praksis.
Tool calling giver AI-modeller evnen til at kalde eksterne systemer, API'er og databaser. Forstå hvordan function calling fungerer og skaber værdi i praksis.
AI Governance er den organisatoriske ramme for ansvarlig AI-brug. Forstå hvad det indebærer og hvorfor det er afgørende for din virksomhed.
En Copilot er en AI-assistent, der hjælper dig i dit daglige arbejde. Forstå hvad det er, og hvordan det adskiller sig fra AI Agents.
Agentic coding er AI-drevet softwareudvikling, hvor autonome agenter planlægger, koder, tester og itererer selvstændigt. Forstå forskellen fra vibe coding og hvad det betyder for din virksomhed.
Ofte stillede spørgsmål om ACP (Agent Client Protocol)
Hvad er forskellen på ACP og MCP?+
ACP (Agent Client Protocol) styrer kommunikationen mellem en kode-editor og en AI-kodningsagent. MCP (Model Context Protocol) styrer, hvordan AI-modellen får adgang til værktøjer og data. De to protokoller er komplementære: ACP forbinder menneske og agent, MCP forbinder agent og værktøjer.
Hvilke editorer understøtter ACP i dag?+
JetBrains IDE'er (IntelliJ IDEA, PyCharm m.fl.) og Zed har native ACP-understøttelse. Flere editorer er på vej, da protokollen er åben og kan implementeres af alle. Consile følger udviklingen tæt og rådgiver om valg af AI-kodningsværktøjer.
Er ACP sikkert at bruge i en virksomhed?+
Ja. ACP er designet med sikkerhed som grundprincip. Editoren fungerer som gatekeeper og kontrollerer alle tilladelser. Lokale agenter holder koden på udviklerens maskine, og ingen data deles med tredjeparter uden eksplicit samtykke.