AI-loven
AI-loven er den danske lov, der supplerer EU's AI-forordning, EU AI Act (forordning (EU) 2024/1689). Forordningen gælder direkte i Danmark, men den overlader en række opgaver til medlemslandene: hvem der fører tilsyn, hvilke beføjelser myndighederne har, og hvordan overtrædelser straffes. Det er de spørgsmål, den danske lov besvarer. Betegnelsen dækker i praksis 3 ting: lov nr. 467 af 14. maj 2025, der gælder i dag, lovforslaget L 111 med titlen AI-loven, der bortfaldt i marts 2026, og den nye AI-lov, som regeringen har varslet som en genfremsættelse af L 111.
Et konkret eksempel: Et telemarketingfirma bruger software, der aflæser sælgernes følelser under opkald. Det er forbudt efter forordningens artikel 5. Lov 467 giver Digitaliseringsstyrelsen ret til at kræve oplysninger, få adgang til virksomhedens lokaler uden retskendelse og udstede påbud, og loven gør overtrædelsen strafbar med bøde. Det er præcis den type virksomhed, Digitaliseringsstyrelsen har undersøgt: I 2026 gennemførte styrelsen 10 tilsyn i telemarketing og 10 i online kasino og betting. Ingen af dem gav anledning til kritik.
For danske virksomheder er AI-loven det sted, hvor EU-reglerne bliver til kontrolbesøg og bøder. Den afgør, hvem der kan banke på, hvis din kundeservice-bot ikke oplyser, at kunden taler med AI, eller hvis et HR-værktøj måler medarbejdernes humør. Status pr. 3. november 2026: Lov 467 gælder, den bredere tilsyns- og sanktionsramme mangler stadig, og et udkast til bekendtgørelse lægger op til dansk tilsyn med gennemsigtighedskravene fra 1. december 2026.
Sådan er AI-loven bygget op
Forordningen gælder direkte, loven udfylder hullerne. En EU-forordning skal ikke omsættes til dansk ret som et direktiv. Pligterne i AI Act gælder for danske virksomheder fra de datoer, forordningen selv fastsætter. Men forordningen kan ikke udpege danske myndigheder eller fastsætte danske straffe. Artikel 70 kræver, at hvert land udpeger mindst én bemyndigende myndighed, mindst én markedsovervågningsmyndighed og ét centralt kontaktpunkt. Artikel 99 kræver, at landene fastsætter sanktioner. Den danske AI-lov er svaret på de 2 krav.
Lov 467 blev vedtaget enstemmigt. Lovforslaget hed L 154 i folketingsåret 2024-25 og blev vedtaget 8. maj 2025 med 109 stemmer for og ingen imod. Loven er dateret 14. maj 2025 og trådte i kraft 2. august 2025, samme dag som forordningens kapitler om nationale myndigheder og sanktioner begyndte at gælde. Loven er kort, 13 paragraffer i alt, og dækker de dele af forordningen, der gjaldt i 2025. Det betyder først og fremmest forbuddene i artikel 5.
3 myndigheder deler opgaverne. Lovens § 2 udpeger Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen som nationale kompetente myndigheder. Digitaliseringsstyrelsen er bemyndigende myndighed, centralt kontaktpunkt og markedsovervågningsmyndighed for forbuddene i artikel 5, stk. 1, litra a-c, e og f. Det dækker skadelig manipulation, udnyttelse af sårbarheder, social bedømmelse, ansigtsgenkendelsesdatabaser bygget på ikkemålrettet indsamling og følelsesgenkendelse på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Datatilsynet har litra d og g, altså risikovurdering af kriminalitet alene baseret på profilering og biometrisk kategorisering, der udleder fx race, politisk holdning eller seksuel orientering. Domstolsstyrelsen fører tilsyn med domstolenes administrative brug af AI.
Beføjelserne er klassiske tilsynsværktøjer. Efter § 5 kan markedsovervågningsmyndighederne kræve alle oplysninger, der er nødvendige for tilsynet. § 6 giver adgang til erhvervslokaler uden retskendelse mod behørig legitimation, ret til at undersøge AI-systemer teknisk på stedet og mulighed for at bruge uafhængige sagkyndige, om nødvendigt med politiets bistand. Efter § 8 kan myndighederne udstede påbud og midlertidigt forbyde, at et AI-system leveres eller markedsføres, mens en sag undersøges. § 7 giver mulighed for at offentliggøre afgørelser i sager om forbudt AI-praksis, og for en virksomhed kan den omtale veje lige så tungt som en bøde.
Bøderne går gennem domstolene. Myndighederne kan ikke pålægge en virksomhed en bøde mod dens vilje. Afgørelsen ligger hos domstolene. Forordningens artikel 99, stk. 9, tillader, at bøderne afhængigt af det nationale retssystem pålægges af domstolene. Lovens § 10 gør det strafbart med bøde at overtræde forbuddene i artikel 5, at give urigtige eller vildledende oplysninger og at undlade at efterkomme påbud eller hindre adgang. Selskaber kan straffes efter straffelovens 5. kapitel, og forældelsesfristen er 5 år. § 11 giver mulighed for, at ukomplicerede sager afgøres med et administrativt bødeforelæg, hvis virksomheden erkender overtrædelsen og betaler.
Forordningen sætter lofterne. Hvor stor en bøde maksimalt kan blive, følger af artikel 99. For overtrædelse af forbuddene i artikel 5 er loftet 35 mio. euro eller 7 procent af den globale årsomsætning, alt efter hvad der er højest. For de fleste andre krav, herunder højrisikokravene og gennemsigtighedskravene i artikel 50, er loftet 15 mio. euro eller 3 procent. Urigtige oplysninger til myndigheder kan koste op til 7,5 mio. euro eller 1 procent. For SMV'er gælder det laveste af de 2 beløb. Inden for disse lofter bestemmer den danske lov, hvilke overtrædelser der er strafbare i Danmark, og hvordan sagerne føres.
Det, lov 467 ikke dækker. Loven udpeger ikke myndigheder for gennemsigtighedskravene i artikel 50 eller for højrisiko AI-systemer, og dens straffebestemmelse nævner ikke artikel 50. Planen var, at en bredere lov skulle tage over fra 2. august 2026. Det var L 111. Fordi L 111 bortfaldt, er lov 467 fortsat den gældende danske AI-lov, og de dele mangler stadig en dansk ramme, til den nye AI-lov er vedtaget.
GPAI ligger uden for den danske lov. Tilsynet med udbydere af general-purpose AI-modeller, fx OpenAI, Google og Anthropic, ligger hos EU AI Office i Europa-Kommissionen. Pligterne har gældt siden 2. august 2025, og AI-kontoret har kunnet håndhæve dem med bøder siden 2. august 2026. Bygger din virksomhed et produkt oven på en sprogmodel, er det de danske myndigheder, der ser på din egen brug, mens AI-kontoret kun rammer dig indirekte gennem den dokumentation, din leverandør skal levere.
Er du i tvivl om, hvad lov 467, den bortfaldne L 111 og den kommende AI-lov betyder for netop din virksomhed, hjælper vi dig med at få overblik. Vi kortlægger dine AI-systemer, tjekker dem mod forbuddene i artikel 5 og gennemsigtighedskravene i artikel 50 og lægger en plan frem mod fristerne 2. december 2026 og 2. december 2027. Vi følger lovforslaget og bekendtgørelsen og siger til, når noget ændrer sig for dig. Skal vi tage en uforpligtende snak om, hvor din virksomhed står?
Fra lov 467 over L 111 til den nye AI-lov
Lov 467 gælder i dag. Den første danske AI-lov har været i kraft siden 2. august 2025 og er stadig gældende pr. 3. november 2026. Den giver Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet hjemmel til at føre tilsyn med forbuddene i artikel 5 og gør overtrædelser strafbare. Forbuddene har gældt siden 2. februar 2025, og der er en dansk myndighed med beføjelser til at håndhæve dem.
Digitaliseringsstyrelsen har brugt loven. I 2026 har styrelsen gennemført 20 tilsyn med forbudt AI-praksis. Halvdelen var i telemarketing, hvor fokus var følelsesgenkendelse på arbejdspladsen. Den anden halvdel var i online kasino og betting, hvor fokus var manipulation og udnyttelse af sårbarheder. Ingen af tilsynene gav anledning til kritik. Valget af brancher giver et praj om, hvor myndigheden kigger: callcentre, der måler medarbejdernes stemning, og spilsider, der kan presse sårbare kunder.
L 111 skulle have givet den samlede ramme. Lovforslaget L 111 (2025-26), Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (AI-loven), blev fremsat af Digitaliseringsministeriet 18. februar 2026. Det skulle træde i kraft 2. august 2026 og samtidig ophæve lov 467. Efter forslaget skulle Digitaliseringsstyrelsen være centralt kontaktpunkt og koordinator for markedsovervågningen, og ministeren skulle i bekendtgørelser fastsætte, hvilke myndigheder der fører tilsyn med hvad. Det var bygget til at dække hele forordningen, også gennemsigtighed og højrisiko.
Hvad L 111 indeholdt i praksis. Forslaget gik længere end lov 467 på flere punkter. Myndighederne skulle kunne foretage kontrolkøb af AI-systemer, også under skjult identitet. De skulle kunne pålægge ejere af onlinegrænseflader at fjerne eller advare mod indhold, mens blokering af en hjemmeside skulle kræve rettens kendelse. Visse AI-sikkerhedskomponenter i kritisk digital infrastruktur, vejtrafik og forsyning af vand, gas, varme og el skulle registreres hos Digitaliseringsstyrelsen. Straffebestemmelsen omfattede også artikel 50 og det at fejlklassificere et AI-system som ikke-højrisiko for at slippe for kravene. Bødeforelæg i ukomplicerede sager og en forældelsesfrist på 5 år blev videreført.
L 111 bortfaldt i marts 2026. Lovforslaget blev 1. behandlet 17. marts 2026 og bortfaldt derefter. Der var folketingsvalg 24. marts 2026, og lovforslag, der ikke er vedtaget før et folketingsvalg, bortfalder. L 111 trådte derfor aldrig i kraft, heller ikke 2. august 2026, som flere kilder fra foråret 2026 forudsatte. Lov 467 blev ikke ophævet.
Den nye AI-lov er varslet, ikke vedtaget. Regeringens lovprogram for folketingsåret 2026-27 fra oktober 2026 lister Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (AI-loven) som en genfremsættelse af L 111 med planlagt fremsættelse i oktober 2026. Lovforslaget hører nu under Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet. Ifølge lovprogrammet skal loven sikre en effektiv håndhævelse af forordningen med bemyndigelsesbestemmelser, processuelle regler og håndhævelsesbeføjelser, og den skal omfatte tilsyn med forbudt AI-praksis, gennemsigtighedskrav og højrisiko-AI. Pr. 3. november 2026 er loven ikke vedtaget, og indholdet kan ændre sig i forhold til L 111 undervejs i Folketinget.
Bekendtgørelsen om tilsyn er i høring. Digitaliseringsstyrelsen sendte 2. november 2026 et udkast til bekendtgørelse i høring på Høringsportalen. Udkastet lægger op til, at Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet bliver markedsovervågningsmyndigheder for visse af de forbudte former for AI-praksis og for gennemsigtighedskravene i artikel 50. Høringsfristen er 30. november 2026, og den planlagte start er 1. december 2026, forudsat at den nye AI-lov er trådt i kraft til den tid. Bekendtgørelsen henviser til AI-loven som sit grundlag, og den er et udkast, der kan ændre sig. Vi har samlet detaljerne om hvem der fører tilsyn fra 1. december.
Højrisiko venter på en sektormodel. Hvem der skal føre tilsyn med højrisiko-AI i Danmark, er endnu ikke afklaret. Tilsynet bliver sektorbaseret med Digitaliseringsstyrelsen som centralt kontaktpunkt. Der er tid endnu. Efter Omnibus-forordningen (EU) 2026/1744 gælder højrisikokravene for systemer i bilag III fra 2. december 2027 og for AI i regulerede produkter fra 2. august 2028. L 111 lagde op til, at fordelingen af myndigheder fastsættes i bekendtgørelser, og udkastet fra november 2026 følger samme model. Baggrunden for tilsynsdebatten kan du læse i vores artikel om AI Act-tilsynet i Danmark.
Sådan adskiller den danske model sig fra andre EU-lande
Danmark var tidligt ude. Lov 467 har været i kraft siden 2. august 2025. En opgørelse fra analysefirmaet Cullen International i juni 2026 over 21 EU-lande viste, at kun Danmark, Finland, Italien og Slovenien da havde en national AI-lov i kraft. Yderligere 10 lande, blandt dem Tyskland, Frankrig, Spanien, Holland og Sverige, havde et lovforslag undervejs.
Italien: en bred national AI-lov. Italien vedtog lov nr. 132/2025, der trådte i kraft 10. oktober 2025. Hvor den danske lov holder sig til tilsyn og sanktioner, går den italienske videre med egne nationale regler. Den indfører blandt andet en ny forbrydelse i straffeloven for at udbrede AI-genererede eller manipulerede billeder, videoer eller lyd uden samtykke, når det forvolder skade. Strafferammen er fængsel fra 1 til 5 år, og målet er deepfakes. Tilsynet er delt mellem AgID, der står for bemyndigelse og overensstemmelsesorganer, og cybersikkerhedsagenturet ACN, der er markedsovervågningsmyndighed og kontaktpunkt med inspektions- og sanktionsbeføjelser. Sanktionsreglerne skal fastlægges nærmere i senere lovdekreter. Bank-, finans- og forsikringstilsynene beholder deres roller.
Tyskland: én central myndighed. Forbundsdagen vedtog 11. juni 2026 loven om gennemførelse af AI-forordningen, kendt som KI-MIG. Den blev offentliggjort 28. juli 2026 og har gældt siden 29. juli 2026. Bundesnetzagentur, der i forvejen regulerer tele- og energinettet, er central markedsovervågningsmyndighed og får et koordinerings- og kompetencecenter og et særligt kammer for visse højrisikosystemer. Myndigheder, der allerede fører produkttilsyn, fx med finansielle produkter eller medicinsk udstyr, kan også få ansvar. Loven pålægger Bundesnetzagentur at oprette mindst ét reallaboratorium, hvor nye AI-løsninger kan afprøves under tilsyn, med særligt fokus på SMV'er og startups.
Spanien: et selvstændigt AI-agentur. Spanien valgte at bygge en ny myndighed. Agencia Española de Supervisión de la Inteligencia Artificial, AESIA, blev oprettet ved et kongeligt dekret i august 2023, har sæde i A Coruña og har været i drift siden juni 2024. Det er en anden tilgang end den danske: Spanien samler AI-tilsynet i en specialiseret enhed, mens Danmark fordeler opgaverne mellem myndigheder, der findes i forvejen. Spaniens lovforslag om den samlede nationale ramme var ifølge Cullen International stadig undervejs i juni 2026.
Hvad der kendetegner den danske model. Danmark har ikke oprettet et nyt AI-agentur. Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet har fået opgaverne oven i deres øvrige arbejde, og Domstolsstyrelsen tager domstolenes egen AI-brug. Sanktionerne er strafferetlige bøder ved domstolene eller bødeforelæg, mens fx Italien har lagt tilsyns- og sanktionsbeføjelserne hos et agentur. Og loven er bygget i etaper, med en smal lov først, en bredere lov bagefter og fordelingen af myndigheder i bekendtgørelser.
Hvor den danske model står stærkt, og hvor den halter. Styrken er, at Danmark havde tilsyn og straf for de forbudte former for AI på plads fra 2. august 2025, og at Digitaliseringsstyrelsen har brugt reglerne i praksis med 20 tilsyn i 2026. Svagheden er, at den bredere ramme bortfaldt med L 111. Gennemsigtighedskravene i artikel 50 har gældt siden 2. august 2026, men Danmark har endnu ikke udpeget en myndighed til at føre tilsyn med dem, og tilsynet med højrisiko-AI er uafklaret. På papiret har Tyskland og Italien i dag en mere komplet national ramme, mens Danmark er længere end de lande, der slet ikke har vedtaget en lov.
Pligterne er de samme i hele EU. Uanset model gælder de samme pligter i alle 27 medlemslande, fordi de står i forordningen. Bødelofterne i artikel 99 og datoerne i Omnibus-forordningen gælder overalt. Forskellen ligger i håndhævelsen: hvilken myndighed, og med hvilke værktøjer. Sælger din virksomhed i flere EU-lande, kan det samme AI-system altså blive vurderet af Digitaliseringsstyrelsen i Danmark, Bundesnetzagentur i Tyskland og ACN i Italien. Overblikket over selve forordningen finder du i vores guide til EU AI Act for danske virksomheder.
Hvad AI-loven betyder for din virksomhed nu
EU AI Act er verdens første samlede AI-lov. Forstå de fire risikokategorier, kravene, tidslinjen frem til 2028, og hvad det betyder for jer.
Markedsovervågningsmyndigheden fører tilsyn med AI efter AI Act. Se beføjelserne, den danske fordeling efter lov 467 og planen for 1. december 2026.
Hvilken AI er forbudt efter AI Act artikel 5? Se de 8 forbud med eksempler, bøder på op til 35 mio. euro og hvem der fører tilsyn i Danmark.
AI-kontoret er EU-Kommissionens organ, der håndhæver GPAI-reglerne under AI Act. Se bødebeføjelser fra 2. august 2026 og hvad din virksomhed skal gøre.
Højrisiko AI-systemer er underlagt strenge krav i EU AI Act. Forstå klassificeringen, forpligtelserne og hvad det betyder for din virksomhed.
AI Compliance dækker de processer og systemer, virksomheder skal have på plads for at overholde AI-regulering som EU AI Act. Forstå kravene og kom i gang.
EU Digital Omnibus forenkler AI Act, GDPR og Data Act for virksomheder. Forstå de vigtigste ændringer, tidslinjer og hvad det betyder for din forretning.
Deepfake-mærkning er pligten til at oplyse, at indhold er AI-genereret eller manipuleret. Forstå kravene i EU AI Act og hvad det betyder for din virksomhed.