Blog
Kontakt os

Følelsesgenkendelse (Emotion Recognition)

Følelsesgenkendelse (emotion recognition) er AI-systemer, der identificerer eller udleder menneskers følelser eller hensigter ud fra biometriske data som ansigtsudtryk, stemmeleje, kropssprog eller tastemønstre. AI-forordningen definerer begrebet i artikel 3, nr. 39 og regulerer det på 3 niveauer. På arbejdspladser og i uddannelsesinstitutioner er det en forbudt AI-praksis efter artikel 5, stk. 1, litra f, og det har det været siden 2. februar 2025. Uden for de 2 områder er det højrisiko efter bilag III fra 2. december 2027. Og efter artikel 50, stk. 3 skal de berørte personer allerede nu oplyses om, at systemet bruges.

Forskellen ses tydeligst i et kontaktcenter. Et analyseværktøj, der i realtid sætter en rød smiley ud for den medarbejder, hvis stemme lyder frustreret, er forbudt. Det samme værktøj må gerne markere, at en kunde lyder vred, så samtalen kan sendes videre til en erfaren kollega, når kunden har fået besked om analysen. Det er netop den grænse, Digitaliseringsstyrelsen så på, da den i 2026 gennemførte 10 tilsyn i telemarketingbranchen med fokus på følelsesgenkendelse på arbejdspladsen.

I danske virksomheder kommer følelsesgenkendelse oftest ind som en funktion i et værktøj, der er købt til noget andet: en platform til videointerview, et tilføjelsesprogram til Teams, der måler engagement, et kvalitetsværktøj til kundeservice eller et trivselsdashboard. HR, kundeservice, salg og ledelse er de afdelinger, der oftest støder på det, og ansvaret ligger hos den virksomhed, der tager funktionen i brug.

Læsetid 10 minOpdateret november 2026

Sådan virker følelsesgenkendelse teknisk

Signalerne systemet læser. Følelsesgenkendelse bygger på biometriske signaler. Ansigtsanalyse måler bevægelser i ansigtets muskler, ofte beskrevet med Facial Action Coding System, som psykologerne Paul Ekman og Wallace Friesen udviklede i 1970'erne. Stemmeanalyse ser på tonehøjde, tempo, lydstyrke og pauser. Andre systemer bruger kropsholdning, puls, pupilstørrelse eller den måde, en person taster på. Fælles for dem er, at de tager et målbart fysisk signal og oversætter det til en påstand om en indre tilstand.

Fra signal til etiket. Teknisk følger de fleste systemer samme kæde. Først finder modellen et ansigt eller isolerer en stemme. Derefter trækkes kendetegn ud, som mundvigens position eller variationen i tonehøjde. Til sidst omsætter en klassifikationsmodel kendetegnene til en etiket med en sikkerhedsscore. Amazon Rekognition returnerer for eksempel etiketterne HAPPY, SAD, ANGRY, CONFUSED, DISGUSTED, SURPRISED, CALM og FEAR, hver med en score fra 0 til 100.

Et udtryk er ikke en følelse. Amazon skriver selv i dokumentationen, at resultatet ikke er en afgørelse af personens indre følelsesmæssige tilstand og ikke må bruges sådan, og at API'et ikke må bruges i strid med AI-forordningen. En medarbejder, der smiler høfligt til en kunde, er ikke nødvendigvis glad. Kommissionens retningslinjer fra 4. februar 2025 skelner på samme måde: at registrere et smil er ikke omfattet, men at konkludere, at personen er glad, er følelsesgenkendelse.

Tekst er ikke biometri. Definitionen kræver biometriske data. Sentimentanalyse af skrevet tekst, for eksempel af e-mails, chatlogs eller transskriberede opkald, er derfor ikke følelsesgenkendelse efter AI-forordningen. Det har praktisk betydning, fordi mange værktøjer til transskribering og samtaleanalyse kan køre sentimentanalyse på teksten uden at analysere stemmen. Det er funktionen, der arbejder på lyd eller billede, der skal vurderes.

Følelser og fysiske tilstande. Forordningen dækker følelser og hensigter, ikke fysiske tilstande som træthed, smerte eller høj puls. Digitaliseringsstyrelsens vejledning nævner træthedsdetektion hos piloter og chauffører som eksempel på noget, der falder uden for. Grænsen kan dog være uskarp, fordi vrede også kan give høj puls, og vejledningen kræver en konkret vurdering i hvert tilfælde.

Stemme-AI og talemodeller. Nye talemodeller arbejder direkte på lyd og kan opfange tonefald, timing og pauser, som en transskribering ikke fanger. Hume AI markedsfører for eksempel Expression APIs, der måler vokale udtryk ud over det, der står i transskriptionen. Når den slags modeller bygges ind i en voice AI-agent eller en kontaktcenterplatform, kan følelsesgenkendelse komme med som en bivirkning af en funktion, der er købt til noget helt andet.

Det videnskabelige grundlag er omstridt. AI-forordningens betragtning 44 peger på alvorlige betænkeligheder ved det videnskabelige grundlag, fordi måden, følelser udtrykkes på, varierer mellem kulturer og situationer og endda hos den samme person. Den nederlandske databeskyttelsesmyndighed konkluderede i en rapport fra februar 2025, at pålideligheden stadig er tvivlsom. Microsoft annoncerede i juni 2022, at Azure Face ikke længere skulle udlede følelser, med henvisning til virksomhedens Responsible AI Standard.

Risikoen for bias. Når en model er trænet på ansigter og stemmer fra bestemte grupper, rammer den skævt hos andre. Microsofts chef for ansvarlig AI, Natasha Crampton, begrundede beslutningen i 2022 med risikoen for at forstærke samfundsmæssige skævheder. I en HR-sammenhæng kan algoritmisk bias betyde, at kandidater med en anden accent eller en anden mimik systematisk får en lavere score. Betragtning 44 nævner netop risikoen for diskriminerende resultater og den ulige magtbalance på arbejdspladsen og i uddannelse som begrundelse for forbuddet.

Bruger I værktøjer til kontaktcenter, rekruttering eller møder, hjælper vi jer med at finde ud af, om der gemmer sig følelsesgenkendelse i dem. Vi gennemgår funktionerne sammen med jer, adskiller det forbudte på medarbejdersiden fra det tilladte på kundesiden og hjælper med at få medarbejderanalysen slået fra hos leverandøren. Over for kunderne sætter vi oplysningen efter artikel 50, stk. 3 op og lægger en plan for højrisikokravene frem mod 2. december 2027. Kontakt os, så kigger vi på jeres værktøjer sammen.

Hvor går grænsen: forbudt, højrisiko eller tilladt

Forbudt på arbejdspladsen
Forbuddet i litra f gælder alle, der står i et ansættelses- eller arbejdsforhold, og arbejdspladsen fortolkes bredt. Digitaliseringsstyrelsens vejledning om forbuddet nævner kontorer, virtuelle møder i Teams eller Skype, lagre, udendørs arbejde, transport og hjemmekontor. Rekruttering er også omfattet, så det er forbudt at bruge ansigts- eller stemmeanalyse til at vurdere en jobansøgers ærlighed eller stress under en samtale. Ifølge Kommissionens retningslinjer er personer i prøvetid også beskyttet.

Forbudt i uddannelse
Uddannelsesinstitutioner omfatter grundskoler, gymnasier, erhvervsuddannelser, universiteter, voksen- og efteruddannelse, e-læringsplatforme, som de studerende skal bruge, og optagelsesprocesser. Digitaliseringsstyrelsens tommelfingerregel er, at institutionen typisk er omfattet, hvis den udsteder et bevis efter endt forløb. Et system, der analyserer elevernes kropssprog i klassen for at se, om de keder sig, eller analyserer følelser under eksamen for at opdage snyd, er forbudt.

Den snævre undtagelse
Forbuddet gælder ikke systemer, der bruges af medicinske eller sikkerhedsmæssige grunde. Undtagelsen skal begrundes og dokumenteres, og den kan ikke bruges, hvis der findes et egnet alternativ. Digitaliseringsstyrelsen nævner terapeutiske eksempler som hjælp til medarbejdere eller studerende med autisme og bedre tilgængelighed for blinde og døve. Måling af trivsel, motivation eller arbejdsglæde tæller ikke som medicinsk formål, og Kommissionens retningslinjer nævner systemer, der skal opdage udbrændthed eller depression på arbejdspladsen, blandt eksemplerne på forbudt brug.

Kunder er ikke omfattet af forbuddet
Forbuddet beskytter medarbejdere og elever, ikke kunder, gæster eller besøgende. En webshop, en bank eller et kontaktcenter må derfor gerne bruge følelsesgenkendelse over for kunder. Systemet er til gengæld højrisiko efter bilag III, punktet om biometri, og efter Omnibus-forordningen gælder højrisikokravene fra 2. december 2027. Til den tid skal blandt andet risikostyring, teknisk dokumentation, logning og menneskeligt tilsyn være på plads.

Oplysningspligten gælder allerede
Artikel 50, stk. 3 har gældt siden 2. august 2026. Den, der tager et system til følelsesgenkendelse i brug, skal oplyse de berørte personer om det og behandle personoplysningerne i overensstemmelse med GDPR. Oplysningen skal gives på en klar måde senest ved første interaktion. Det er en oplysningspligt, ikke et krav om samtykke. Et eventuelt krav om samtykke kan følge af GDPR, men ikke af AI-forordningen. I et kontaktcenter betyder det i praksis en tydelig besked, før analysen starter, og ikke en sætning gemt i en privatlivspolitik.

Det er ikke følelsesgenkendelse
Flere ting ligner, men er ikke omfattet. At tælle smil uden at konkludere noget om følelser er ikke følelsesgenkendelse. Sentimentanalyse af skrevet tekst er det heller ikke, fordi den ikke bygger på biometriske data. Træthedsdetektion hos chauffører falder også uden for, fordi træthed er en fysisk tilstand. Analyse af medarbejderes tekst kan dog stadig være reguleret af GDPR og af aftaler om kontrolforanstaltninger på arbejdspladsen.

Samme platform, 2 regelsæt
Én platform dækker ofte begge sider. Et kontaktcenterværktøj kan analysere både kundens og medarbejderens stemme i samme samtale. Kundesiden er højrisiko og kræver oplysning efter artikel 50, stk. 3. Medarbejdersiden er forbudt. Ifølge Kommissionens retningslinjer er analyse af kunders følelser ikke forbudt, så længe medarbejdernes følelser ikke analyseres samtidig. Funktionen skal derfor kunne afgrænses til kunden, og afgrænsningen bør dokumenteres.

Bøderne
Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med forbuddet i litra f efter lov nr. 467 af 14. maj 2025, og overtrædelse kan straffes med bøde efter lovens § 10. Forordningens bøderamme for artikel 5 er op til 35 mio. euro eller 7 procent af den globale årsomsætning, alt efter hvad der er højest. Brud på oplysningspligten i artikel 50 og på højrisikokravene har et loft på 15 mio. euro eller 3 procent. For SMV'er gælder mildere lofter.

Typiske systemer og leverandører, der rammes

Kontaktcenter- og salgsplatforme
Platforme til kvalitetssikring og coaching i kontaktcentre er det oplagte sted at starte. Fagmediet UC Today beskriver funktioner som realtidsmåling af medarbejdernes humør ud fra stemmen, analyse af stress i stemmen og trivselsdashboards med smileys ud for medarbejdernes navne. Ifølge mediet har flere leverandører stille fjernet den slags funktioner fra deres europæiske versioner, mens transskribering og opsummering er blevet. Andre kalder funktionen udtryksanalyse frem for følelsesgenkendelse, men Kommissionens retningslinjer lægger op til en bred fortolkning.

Rekruttering og videointerview
Den amerikanske leverandør af videointerviews HireVue meddelte i januar 2021, at virksomheden havde fjernet ansigtsanalyse fra sine vurderinger. Begrundelsen var, at analysen af sprog var blevet mere præcis, og at den visuelle analyse ikke længere tilførte væsentlig værdi. I dag er ansigts- og stemmeanalyse af jobansøgeres følelser forbudt i EU. Rekrutteringsværktøjer, der ikke analyserer følelser, kan stadig være højrisiko efter bilag III.

Møde- og engagementsanalyse
Tilføjelser til Teams og andre mødeplatforme, der måler deltagernes engagement ud fra ansigtsudtryk, er forbudte, når deltagerne er kolleger. Kommissionens retningslinjer nævner overvågning af den følelsesmæssige tone i hybride teams via stemme og billede som et eksempel. Mødeassistenter, der transskriberer, opsummerer og laver handlingspunkter, er ikke omfattet, så længe de holder sig til teksten.

Cloudtjenester fra de store leverandører
De store cloudleverandører har valgt forskellige veje. Microsoft annoncerede i juni 2022, at Azure Face ikke længere skulle udlede følelsesmæssige tilstande og identitetsegenskaber som køn og alder, og nye kunder mistede adgangen med det samme. Amazon Rekognition returnerer stadig etiketter for følelser, men dokumentationen slår fast, at de ikke er en afgørelse af en persons indre tilstand og ikke må bruges i strid med AI-forordningen. Bygger I selv en løsning på sådan et API, er det jer, der bærer ansvaret for anvendelsen.

Specialiserede leverandører af emotion AI
En gruppe leverandører har udtryksanalyse som kerneprodukt. Hume AI udvikler modeller, der måler vokale udtryk, timing og samtaledynamik. Svenske Smart Eye købte i 2021 Affectiva, der udsprang af MIT Media Lab, og bruger teknologien til at overvåge førere og passagerer i bilen, blandt andet træthed og opmærksomhed hos føreren. Teknologien er ikke forbudt i sig selv. Det afgørende er, om den bruges over for medarbejdere eller elever, og om den måler følelser eller fysiske tilstande. For en vognmand er forskellen konkret: træthedsalarmer i førerhuset er tilladt, mens et system, der vurderer chaufførens humør for at måle arbejdsindsatsen, er forbudt, fordi førerhuset er en arbejdsplads.

Wearables og trivselsmåling
Armbånd og andre wearables, der scorer medarbejderes fokus eller stress ud fra puls og hjerterytmevariation, ligger i en gråzone. Måler de en fysisk tilstand, er de ikke omfattet af forbuddet. Udleder de følelser som frustration eller utilfredshed, er de forbudt på arbejdspladsen. Den nederlandske databeskyttelsesmyndighed har peget på, at grænsen mellem følelser og fysiske tilstande og forskellen mellem AI-forordningens og GDPR's definitioner af biometriske data gør netop den slags signaler svære at placere.

Uddannelse og online prøver
Værktøjer til overvågning af online eksamen via kamera skal vurderes nøje. At registrere, om den studerende forlader skærmen, er ikke følelsesgenkendelse. At analysere ansigtsudtryk for at vurdere nervøsitet eller snyd er forbudt ifølge Digitaliseringsstyrelsens vejledning. Uddannelsesinstitutioner, der køber den slags værktøjer, bør derfor få leverandøren til at bekræfte, hvilke analyser der kører.

Håndhævelsen i Danmark og andre lande
I Danmark har Digitaliseringsstyrelsen i 2026 ført 10 tilsyn i telemarketing med følelsesgenkendelse på arbejdspladsen som fokus, og ingen af dem gav anledning til kritik. I Nederlandene har databeskyttelsesmyndigheden indsamlet erfaringer med emotion AI og efterlyst mere præcis vejledning om forbuddets grænser. Italien har med lov nr. 132/2025 udpeget ACN som markedsovervågningsmyndighed med beføjelser til inspektion og sanktioner. Det danske tilsyn har indtil nu bygget på dialog om fortolkningen, men bøderammen for artikel 5 er den højeste i forordningen.

Ofte stillede spørgsmål om følelsesgenkendelse