AI-blog | Guides & værktøjer fra førende AI-konsulenter | Consile

FRIA-skabelonen er i høring: Sådan bliver artikel 27 konkret

Skrevet af Martin Mensbo Christiansen | 16. nov. 2026 21.15.00

EU-Kommissionen sendte den 16. november et udkast til FRIA-skabelonen i høring. FRIA står for konsekvensanalyse vedrørende grundlæggende rettigheder, og det er den vurdering, som artikel 27 i AI-forordningen kræver, før visse virksomheder og myndigheder tager et højrisiko-AI-system i brug. Indtil nu har artikel 27 været en kort lovtekst uden et skema at udfylde. Nu ligger der et konkret udkast og en forklarende note, som viser, hvad tilsynet kommer til at spørge om.

Vi har læst Kommissionens annoncering (med hjælp fra Opus 5.5, da det er en tung aftenlæsning!), lovteksten til artikel 27 i den version, der gælder efter AI-omnibussen, og Digitaliseringsstyrelsens status på det danske tilsyn. Herunder gennemgår vi, hvem der er omfattet, hvad skemaet skal indeholde, hvordan det hænger sammen med jeres GDPR-arbejde, og de tre datoer, I skal skrive i kalenderen. Pligten ligger hos brugeren af systemet, ikke hos softwarehuset, og det gælder også, når AI'en er købt udefra.

 

Hvad EU har sendt i høring

AI-kontoret har udarbejdet skabelonen efter artikel 27, stk. 5, med input fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Skabelonen er et spørgeskema, der følger strukturen i artikel 27, stk. 1, og guider brugeren gennem vurderingen. Den ledsages af en forklarende note, der blandt andet forklarer, hvem der skal lave en FRIA, hvornår den skal laves, og hvordan brugerens pligt hænger sammen med leverandørens forpligtelser. Hele pakken er et udkast, ikke en vedtaget tekst, så ordlyden kan stadig ændre sig.

Kommissionen gør to ting på én gang. Den indsamler høringssvar på udkastet frem til den 15. januar 2027, og den leder efter brugere, der vil afprøve skabelonen på et af deres egne systemer. Vil I være med til afprøvningen, skal I melde jer til AI-kontoret senest den 4. december 2026. Afhængig af antallet af tilmeldinger kan AI-kontoret udvælge deltagere, så der er en balance mellem anvendelsesområder, størrelser og medlemslande. Når skabelonen er endeligt vedtaget, bliver den ifølge Kommissionen lagt ud som et automatiseret værktøj på AI Act Single Information Platform, så den kan udfyldes digitalt.

Datoen, der betyder mest, ligger længere ude. Pligten til at lave en FRIA gælder fra den 2. december 2027. Den dato følger af den AI-omnibus, der udskød højrisikokravene i bilag III, og den giver jer godt et år til at bygge processen op. Det er rigeligt til at vente, og også rigeligt til at nå at lave det forkert, hvis I først går i gang i efteråret 2027.

 

Er I omfattet? De tre grupper af brugere

FRIA-pligten gælder ikke alle, der bruger AI. Artikel 27 peger på tre grupper, der bruger et højrisiko-AI-system fra bilag III:

  • Offentligretlige organer, altså den offentlige sektor i bred forstand.
  • Private virksomheder, der leverer offentlige tjenester, for eksempel inden for uddannelse, sundhed, sociale ydelser og bolig.
  • Alle brugere, uanset om de er offentlige eller private, af AI til kreditvurdering og kreditscoring samt til risikovurdering og prisfastsættelse i liv- og sundhedsforsikring.

For de to første grupper er der en undtagelse: bruger I et højrisikosystem inden for kritisk infrastruktur (punkt 2 i bilag III), udløser det ikke en FRIA. For den tredje gruppe er det selve brugen, der afgør det. En bank, der scorer privatkunders kreditværdighed med en model, er omfattet, uanset om banken er offentlig eller privat. Det samme gælder et forsikringsselskab, der sætter prisen på en sundheds- eller livsforsikring ud fra en AI-vurdering.

Oversat til danske forhold rammer det en konkret kreds: kommuner, regioner og statslige myndigheder, private leverandører på velfærdsområdet, banker og realkreditinstitutter samt pensions- og forsikringsselskaber. Er I i den kreds og bruger eller planlægger at bruge AI til myndighedsafgørelser, kreditbeslutninger eller forsikringspriser, så er det jer, skemaet er skrevet til.

 

Hvad skemaet skal indeholde

Skabelonen følger de seks elementer, som artikel 27, stk. 1, kræver. Det er dem, I skal kunne svare på, før systemet går i drift:

  1. En beskrivelse af de processer, hvor I bruger systemet i overensstemmelse med dets formål.
  2. Den periode og hyppighed, systemet er tænkt brugt i.
  3. De kategorier af personer og grupper, der sandsynligvis bliver påvirket i den konkrete sammenhæng.
  4. De specifikke risici for skade på de grupper, I har identificeret, hvor I skal inddrage den information, leverandøren har givet jer efter artikel 13.
  5. En beskrivelse af, hvordan I fører menneskeligt tilsyn, i tråd med brugsanvisningen.
  6. De tiltag, I sætter i værk, hvis risiciene indtræffer, herunder intern governance og klagemekanismer.

Punkt fire og fem er dem, der kræver mest. Risikovurderingen skal være konkret for jeres brug, ikke en generisk liste, og den skal bygge på det, leverandøren faktisk har oplyst. Det menneskelige tilsyn skal beskrives som en reel procedure: hvem kan gribe ind, med hvilken autoritet, og har de kompetencen til det. Når vurderingen er lavet, skal I indberette resultatet til den nationale markedsovervågningsmyndighed ved at indsende den udfyldte skabelon.

 

FRIA og DPIA: genbrug det arbejde, I har gjort

De fleste i målgruppen har allerede lavet konsekvensanalyser efter GDPR. Det arbejde er ikke spildt. Efter artikel 27, stk. 4, som blev ændret med omnibussen, kan I krydshenvise til de relevante dele af jeres DPIA eller skrive relevante dele direkte ind i FRIA'en. Skabelonen er bygget til at understøtte netop den krydshenvisning, så I ikke laver det samme arbejde to gange.

Men en DPIA er ikke nok i sig selv. En DPIA handler om risici for personer ved behandling af persondata. En FRIA går bredere og dækker også rettigheder som ikke-diskrimination, arbejdstagerrettigheder, adgang til sociale ydelser og retten til effektive retsmidler. I praksis er det reneste at lave ét samlet dokument, hvor hver forordnings krav står som navngivne afsnit, en revisor kan tjekke af. Så er overlappet dækket ét sted, og det, der er særligt for FRIA, står tydeligt.

 

Når leverandøren skifter model, skal vurderingen opdateres

FRIA'en er ikke et engangsdokument, I lægger i en skuffe. Pligten gælder første gang, I tager systemet i brug, men artikel 27, stk. 2, siger, at I skal opdatere oplysningerne, hvis et af elementerne ændrer sig eller ikke længere er aktuelt. I lignende tilfælde kan I læne jer op ad en tidligere FRIA eller leverandørens egen konsekvensanalyse, men leverandøren er ikke forpligtet til at dele den.

Det punkt bliver let overset, når systemet er bygget på en sprogmodel, der opdateres ofte. Skifter leverandøren den underliggende model ud, kan risikobilledet ændre sig, og så er elementerne i jeres vurdering ikke længere aktuelle. For virksomheder, der bruger hyppigt opdaterede modeller, betyder det en løbende opgave, ikke en afkrydsning. Planlæg en fast proces for, hvem der genbesøger FRIA'en, når leverandøren ruller en ny version ud.

 

Hvem modtager indberetningen i Danmark

Her er der stadig et hul. AI-forordningen lægger op til et sektorbaseret tilsyn, hvor myndigheden afhænger af, inden for hvilket område AI'en bruges. Digitaliseringsstyrelsen koordinerer implementeringen i Danmark og skriver selv, at det endnu er uafklaret, præcis hvem der kommer til at føre tilsyn med de forskellige områder inden for højrisiko-AI. Indtil videre er det besluttet, at Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen fører tilsyn med de forbudte former for AI i artikel 5.

For jer betyder det, at adressaten for FRIA-indberetningen for kredit, forsikring og den offentlige sektor endnu ikke er på plads. Det er ikke en grund til at vente med forberedelsen, for indholdet af vurderingen ligger fast uanset hvilken myndighed, der modtager den. Vi har tidligere skrevet om, hvordan det danske AI-tilsyn tager form, og den brik mangler stadig.

 

Hvad det betyder for danske virksomheder

Det nye er ikke selve pligten, som har ligget i AI-forordningen hele tiden. Det nye er, at EU nu viser, hvordan vurderingen ser ud i praksis, et år før den bider. Det giver jer en tjekliste for, hvad tilsynet vil spørge om, og en chance for at bygge processen op i ro. Udkastet er også en åbning: I kan give høringssvar eller afprøve skemaet på et af jeres egne systemer og dermed påvirke den endelige udgave.

Det kan I gøre nu:

  • Kortlæg, om I bruger eller planlægger AI inden for bilag III, og om I falder i en af de tre grupper. Er I i tvivl, så start med at liste jeres kreditbeslutninger, forsikringspriser og AI-støttede myndighedsafgørelser.
  • Find jeres DPIA'er frem. Skabelonen lader jer krydshenvise, så byg FRIA'en oven på det arbejde i stedet for at begynde forfra.
  • Kræv leverandørens brugsanvisning og eventuelle konsekvensanalyser ind, og skriv deling ind i kontrakterne. Uden leverandørens oplysninger efter artikel 13 kan I ikke udfylde risikodelen.
  • Udpeg et tværfagligt team med jura, data og forretning, og placér ansvaret for det menneskelige tilsyn hos en konkret rolle.
  • Overvej at melde jer til afprøvningen inden den 4. december eller at give høringssvar inden den 15. januar.
  • Læg en fast rutine for at opdatere FRIA'en, når leverandøren skifter model eller version.

Har I brug for at forstå, hvor grænserne går mellem forbudt, højrisiko og resten, gennemgår vores guide til AI Act hele rammen. Og er I nysgerrige på de lempeligere spor for innovation, har vi skrevet om EU's AI-sandkasser, der blandt andet er gratis for SMV'er.

 

Ofte stillede spørgsmål

 

FRIA-skabelonen flytter artikel 27 fra en principiel pligt til et skema med felter, og det ændrer, hvad forberedelse betyder. I behøver ikke vente på den endelige udgave for at komme i gang, for de seks elementer ligger fast, og jeres DPIA-arbejde kan genbruges allerede nu. Det, der afgør, om december 2027 bliver en travl måned eller en rolig en, er, om I bruger året imellem til at kortlægge jeres systemer og bygge processen, mens der stadig er tid til at gøre det ordentligt.