Claude Code mods er små programmer i JavaScript eller TypeScript, som kører inde i selve Claude Code og kan ændre, hvordan værktøjet opfører sig og ser ud. Anthropic lancerede funktionen 1. oktober 2026 i Claude Code version 2.1.287, hvor den er slået til som standard. En mod kan fx stoppe en farlig kommando og spørge dig først eller vise et panel ved siden af samtalen.
Mods giver dig mere kontrol end de 3 måder, du hidtil har kunnet udvide Claude Code på. Prisen er, at koden kører med dine rettigheder og uden sandkasse. I indlægget forklarer vi, hvordan en mod virker teknisk, hvad den kan i forhold til hooks, skills og MCP, hvor den kører, og hvad du og din IT-afdeling skal tage stilling til, før I tager mods i brug.
Claude Code er Anthropics AI-kodeagent, som arbejder i terminalen og i Code-fanen i Claude-appen på computeren. Med mods kan du nu skrive kode, der hægter sig på de begivenheder, Claude Code gennemløber, mens den arbejder. I sit lanceringsindlæg om Claude Code mods beskriver Anthropic dem som små TypeScript-funktioner, der kan omskrive en prompt, tilføje ny brugerflade, erstatte en indbygget funktion eller tilføje helt ny funktionalitet.
Funktionen har været i en tidlig testfase, hvor den skulle slås til med en miljøvariabel. Fra version 2.1.287 ignoreres den variabel, og mods er slået til for alle. Du kan tjekke din version med kommandoen claude --version.
Ifølge dokumentationen er flere af Claude Codes egne funktioner bygget som mods, blandt andet /diff-panelet og understøttelsen af AGENTS.md som projektinstruktioner. Kildekoden til 4 af de indbyggede mods ligger offentligt på GitHub, så du kan se, hvordan Anthropic skriver dem.
En mod distribueres som et plugin og installeres fra en markedsplads med /plugin install. Du kan også bede Claude om at skrive en mod for dig. Claude Code har en indbygget skill til formålet, som lægger modden i en midlertidig mappe og spørger, om den må genindlæses automatisk, hver gang Claude retter i den.
Mens Claude Code arbejder, sender programmet hele tiden begivenheder ud internt. Det sker, når du sender en prompt, når Claude er ved at kalde et værktøj, når en forespørgsel skal sendes til modellen, og når en del af skærmen skal tegnes. En mod registrerer funktioner, kaldet hooks, på de begivenheder, den interesserer sig for.
Hver hook får 3 ting med: et API til omverdenen, selve begivenheden og en funktion, der sender begivenheden videre. Det er samme mønster som middleware i en webserver. Med begivenheden i hånden kan din hook gøre 1 af 3 ting. Den kan observere og lade begivenheden fortsætte uændret. Den kan omskrive begivenheden, fx tilføje en linje til en prompt. Eller den kan svare selv, så Claude Codes egen opførsel slet ikke kører.
Rent fysisk er en mod 3 filer: et manifest med navn og version, en lille JSON-fil, der peger på koden, og selve kodefilen. Der skal hverken Node.js, bundler eller byggetrin til, fordi Claude Code indlæser .js- og .ts-filer direkte. Mens du udvikler, genindlæses modden, hver gang du gemmer.
Alt, hvad en mod gør uden for sin egen kode, går gennem API'et: tegne på skærmen, læse en fil, starte et program eller kalde en model. Derfor kan kommandoen claude plugin validate vise, hvilke begivenheder en mod lytter på, og hvilke kald den laver, uden at køre koden. Claude Code nægter at indlæse en mod, der bruger API'et på en måde, som den analyse ikke kan aflæse.
Indtil nu har du kunnet udvide Claude Code på 3 måder. Agent skills er instruktioner i en Markdown-fil, som Claude læser. En MCP-server giver Claude adgang til nye værktøjer i eksterne systemer. Settings hooks er scripts, du konfigurerer i en indstillingsfil, og som Claude Code kalder ved bestemte begivenheder.
Fælles for de 3 er, at de virker udefra. En skill gør Claude klogere, en MCP-server giver Claude flere værktøjer, og en settings hook kan sige ja eller nej til et værktøjskald. En mod kører derimod i Claude Codes egen proces. Derfor kan den tegne sin egen brugerflade og ændre det, Claude Code allerede viser. Dens hooks deler desuden data, så én hook kan tælle noget, mens en anden viser tallet på skærmen.
Hvad de 4 udvidelsestyper kan. Kilde: Claude Code-dokumentationen, grafik: Consile.
Det betyder ikke, at mods erstatter de andre. Anthropic anbefaler i dokumentationens oversigt over mods en skill, når du gentager de samme instruktioner, og en MCP-server, når Claude skal nå et eksternt system. Et plugin kan indeholde alle 4 på én gang, så en mod kan sendes ud sammen med en skill og en MCP-server.
Dokumentationen nævner en række konkrete steder, hvor en mod kan tegne. Det gælder et panel ved siden af samtalen, et bånd lige over promptfeltet, en statuslinje, små notifikationer i hjørnet og linjer i selve samtalen. En mod kan også omtegne Claude Codes egne elementer, fx spinneren, rækken for et værktøjskald og dialogen, hvor Claude stiller dig spørgsmål. Panelerne kan have knapper, tekstfelter og faner.
Steder i terminalen, hvor en mod kan tegne. Grafik: Anthropic, Claude Code-dokumentationen.
Det mest interessante for virksomheder er muligheden for at holde et værktøjskald tilbage. En hook kan sætte kaldet på pause, stille brugeren et spørgsmål og først lade kaldet køre, når svaret er givet. Det giver et menneske i løkken ved de kald, du selv udpeger. Anthropic nævner 3 eksempler i lanceringsindlægget: et panel med status på CI/CD-pipelinen, en bekræftelse før en kommando rører produktionskonfiguration og en revisionslog over alle kald.
Et oplagt eksempel for os er en vagt på værktøjskald mod en kundes HubSpot-portal. En hook kan filtrere på alle værktøjer fra én MCP-server og spørge, før Claude skriver i en produktionsportal. Samtidig kan et bånd over prompten vise, hvilken portal sessionen er koblet på.
Fællesskabet er gået i gang. På GitHub ligger en samling på 10 mods fra OneWave-AI, blandt andet en måler for sessionens forbrug, bekræftelseskoder før risikable kommandoer og et kæledyr i pixelgrafik, der reagerer på dine værktøjskald. Med en hook på forespørgslerne til modellen kan en mod sende enkelte forespørgsler til en anden model eller læse tokenforbruget, så du kan holde øje med context-vinduet undervejs.
Der er grænser. En hook har 10 sekunder til at svare, og tid brugt på at vente på brugerens svar tæller ikke med. Et panel og båndet kan højst opdateres 30 gange i sekundet, og et panel, som en mod åbner af sig selv, vises kun i en terminal på mindst 144 kolonners bredde.
Her ligger den vigtigste forskel til at installere en skill. Ifølge dokumentationen kører en mod med dine rettigheder og er ikke isoleret. Den kan læse og skrive filer overalt, hvor din bruger kan, starte programmer og lave netværkskald. Den kan læse miljøvariabler og indstillingsfiler, hvor du måske har en API-nøgle liggende. Den ser hver prompt og hvert værktøjskald, kan omskrive dem og kan godkende et værktøjskald, før du bliver spurgt.
Slår du Claude Codes sandkasse til, gælder den kun for de Bash-kommandoer, Claude kører. Et program, som en mod starter, kører uden for sandkassen. En mod kan omtegne store dele af brugerfladen, men ikke tilladelsesdialogen, så den kan ikke ændre, hvad dialogen viser dig.
Sikkerhedsfirmaet Dash Security, der selv sælger sikkerhedsværktøjer, viste allerede i testfasen, hvad det kan betyde. I en analyse af mods som angrebsflade fra 25. september 2026 demonstrerede de en mod, der skifter Bitcoin-adresser ud med angriberens. Deres pointe er, at koden kører inde i Claude Code, så sikkerhedsværktøjer på maskinen ikke kan skelne den fra Claude selv. Det er samme type risiko som de supply chain-angreb via MCP, vi har skrevet om tidligere.
Anthropic har bygget en vagt ind. En indbygget mod ved navn sec-default indlæses før alle mods, som brugeren installerer. Den beskytter det, organisationen styrer centralt: administrerede hooks, systemprompten, centrale instruktioner og administrerede MCP-servere. Hvor vagten kører, kan en brugers mod heller ikke godkende et kald, som en deny-regel afviser.
Vagten kører dog kun, hvis maskinen har centralt styrede indstillinger, eller hvis brugeren er logget ind med en Team- eller Enterprise-plan. Har du et personligt abonnement eller en API-nøgle uden central styring, er den ikke med. Og selv med vagten kan en mod læse en fil som .env med sit eget filkald, selvom Claude har fået forbud mod at læse den.
Den rækkefølge et værktøjskald passerer, før værktøjet kører. Kilde: Claude Code-dokumentationen, grafik: Consile.
Mods er slået til som standard, så beslutningen ligger hos jer, hvis I bruger Claude Code i organisationen. Ifølge vejledningen til administration af mods styres det gennem de centralt administrerede indstillinger, som I kan udrulle som fil, via MDM eller fra administrationskonsollen på claude.ai.
Den enkleste løsning er indstillingen allowManagedModsOnly. Den stopper alle mods, som brugerne selv henter, også dem Claude skriver i en session, mens organisationens egne mods fortsat kører. Brugernes almindelige hooks og statuslinjer virker stadig. Vil I tillade mods fra godkendte markedspladser, kan I kombinere jeres eksisterende plugin-begrænsninger med disableSideloadFlags, som blokerer for at indlæse mods fra en vilkårlig mappe.
Den mest avancerede løsning er en politik-mod, som I selv skriver. Den kører før alle andre mods, kan afvise mods, der starter programmer, og kan føre en revisionslog over hvert værktøjskald. Det passer godt ind i en bredere AI-governance, hvor I alligevel skal dokumentere, hvilke AI-værktøjer der må hvad.
Vær opmærksom på 2 ting. Hvis den proces, der kører de installerede mods, går ned 3 gange, slår Claude Code alle mods fra resten af sessionen, også jeres egen politik-mod. Og en bruger, der starter med --safe-mode, kører helt uden installerede mods. En politik-mod bør derfor ikke være jeres eneste kontrol.
Bruger du Claude Code, så start med at se, hvad du allerede har. Skriv /plugin og gå til fanen med installerede plugins, hvor de indbyggede mods står. Vil du prøve at lave en, så opret en mappe kun til formålet, start Claude Code dér og beskriv, hvad du vil have. Start ikke i din hjemmemappe, for så beder Claude Code dig om at stole på alt i den.
Før du installerer en mod fra andre, så hent koden og kør claude plugin validate på mappen. Kig især efter kald, der læser miljøvariabler, starter programmer eller sender data ud på nettet. En mod, der både kan starte programmer og hente fra nettet, bør du læse linje for linje.
Nogle ting ved vi ikke endnu. Ifølge dokumentationen kan begivenheder og metoder ændre sig mellem versioner, så mods skrevet i dag kan kræve rettelser. Mods tegner ikke noget i VS Code-udvidelsens chatpanel, i claude -p eller i cloud-sessioner, selvom deres hooks kører der. Og der findes endnu ingen offentlige tal for, hvor mange mods der er i omløb, eller hvordan markedspladserne kontrollerer dem.
Hvor mods kører, og hvor de kan vise noget. Kilde: Claude Code-dokumentationen, grafik: Consile.
Vores anbefaling er at behandle en mod som ethvert andet program, der får fuld adgang til din maskine. Som udvikler kan du bygge præcis de paneler og vagter, du mangler i dit daglige arbejde. Som organisation bør I have en politik på plads, før den første medarbejder installerer en mod fra GitHub, og den politik hører hjemme i jeres arbejde med AI-sikkerhed.