Den 8. september lancerede Meta en personlig AI-agent ved navn Muse i USA. Den svarer ikke bare på spørgsmål. Den åbner en browser, udfylder formularer, booker, handler og skriver mails på dine vegne, og den fortsætter i baggrunden, efter du har lukket appen. Agenten drives af Metas model Muse Spark, røg til tops på de amerikanske app-lister og er på tre uger blevet installeret over fem millioner gange. Du kan bare ikke bruge den i Danmark.
Vi har tidligere skrevet om modellen Muse Spark, om kodeagenten Muse Code og om den lokale model Muse Glimmer, men ikke om den forbrugeragent, der nu fylder i amerikanske nyhedsstrømme og på LinkedIn. Her gennemgår vi, hvad Muse faktisk er, hvordan den isolerede arkitektur bag virker, hvad de uafhængige tal og de første sikkerhedshændelser viser, og hvad danske virksomheder bør gøre, mens de venter på, at agenten overhovedet lander i EU.
Det nye ved Muse er, at den udfører opgaver i den virkelige verden. Ifølge Metas egen lanceringstekst kører Muse på sin egen computer i skyen med sin egen browser, og den kan udfylde formularer, booke og handle for dig. Du taler med den i Muse-appen eller direkte i WhatsApp, på samme måde som du ville skrive til et menneske. Modellen under motorhjelmen er Muse Spark, som Meta kalder sin mest kapable model til dato.
Agenten rulles ud i etaper. Den åbnede i USA den 8. september på iOS, Android og muse.ai, Canada kom med den 18. september, og den 27. oktober åbnede Meta for Muse i Singapore. Meta skriver selv, at agenten kommer til sine AI-briller senere. Ved Connect-konferencen i slutningen af september varslede selskabet også en digital avatar, styring af Mac og en selvstændig mailadresse til agenten, beskriver TechCrunch. Ingen af de officielle opslag nævner en lancering i EU.
Navnene flyder sammen, så det er værd at holde dem adskilt. Muse Spark er modellen, og skiftet til en lukket model var baggrunden for, at Meta droppede open source. Muse Code er terminalagenten til udviklere, og Muse Glimmer er den lokale model, du kan køre på eget jern. Den personlige agent Muse er noget fjerde: produktet, der lægger en sikker computer, et sæt connectors og et godkendelsesflow oven på modellen.
At modellen kan noget, var klart allerede ved lanceringen i foråret. Udvikleren Simon Willison dokumenterede dengang, at Muse Spark på meta.ai havde et værktøjssæt med browsersøgning, en Python-sandkasse, underagenter og en semantisk søgning på tværs af opslag fra Instagram, Threads og Facebook fra 1. januar 2025 og frem. Det, der er nyt med Muse-agenten, er ikke modellen, men at Meta nu pakker evnerne ind i et forbrugerprodukt, der handler i den virkelige verden.
Den tekniske pointe er, hvordan Meta forsøger at inddæmme en agent med vidtrækkende adgang. Hver bruger får en Muse Secure VM, en dedikeret og indkapslet computer i skyen, hvor ingen anden agent kan nå ind. På samme maskine kører en separat Sentinel-agent, der er adskilt fra Muse på systemniveau. Intet, Muse foretager sig, når ud på internettet, før Sentinel godkender det. De loginoplysninger og betalingsmidler, du deler, lægges i sikker opbevaring, så Muse kan bruge dem uden at se dem, og agenten viser et fuldt spor over, hvad den har gjort og planlægger at gøre.
Før følsomme handlinger som at sende en mail eller gennemføre et køb spørger Muse om lov. Meta har varslet en Muse Confidential VM senere på året, hvor hele maskinen krypteres med en nøgle, kun brugeren har, så ikke engang Meta kan læse data og samtaler. Agenten har en hukommelse, der husker detaljer, du kun har nævnt én gang, og du kan bede den glemme bestemte ting igen. På Mac fortsætter programmet med at køre, efter du har lukket vinduet, og det kan med din tilladelse læse lokale filer, Beskeder, Noter og Kalender, bemærker VentureBeat.
Muse bliver først for alvor interessant, når den kobles til de værktøjer, du allerede bruger. Med Muse for Small Business kan agenten forbindes til blandt andet Shopify, Slack, Notion, Canva, Intuit QuickBooks, Klaviyo, Figma, Asana, Dropbox, Box, Zoom og Stripe, plus dine Facebook- og Instagram-erhvervskonti. Den kan læse analyser fra en professionel Instagram-konto, dine Facebook-sider og dine Meta-annoncekonti. Du kan give Muse et mål, som at finde nye kunder, og lade den arbejde derhen. Meta understreger, at intet publiceres, sendes eller betales uden din godkendelse.
Ved Connect udvidede Meta listen med butikskæder som Best Buy, Walmart, Sephora og Wayfair samt GitHub, Notion og Granola, og selskabet åbnede en udviklerplatform, hvor hvem som helst kan bygge egne connectors. Den fik over 1.500 ansøgninger på under en uge. Bagsiden er, at egne connectors ikke gennemgås af Meta, og at hver kobling er en ny vej ind til dine data. De connectors, der gør Muse værdifuld, er præcis dem, der gør den til en risikoflade, I skal kunne stå inde for.
Væksten har været hurtig. Muse lå nummer et på den amerikanske App Store fra midten af september og toppede også Google Play. Ifølge estimater fra analysefirmaet Sensor Tower, gengivet af TechCrunch, rundede appen mere end 3,4 millioner downloads i løbet af de første uger. Det er tal fra et panel og en model, ikke fra Meta, og de skal læses som en trend, ikke som en facitliste.
Tempoet bliver tydeligere i sammenligningen. Sensor Tower opgjorde den 30. september, at Muse var installeret over fem millioner gange i USA og Canada inden for 22 dage efter lanceringen, skriver PPC Land. Til sammenligning var ChatGPT 56 dage om at nå fem millioner downloads i USA, Grok 103 dage og Claude 492 dage. Fast Company anslår, at produktet er gratis at starte på, med abonnementer på omkring 20 og 100 dollar om måneden. Mark Zuckerberg har sagt, at Meta holder Muse gratis for et stort antal tokens og over tid forventer at tjene på et lille gebyr på transaktioner.
En agent med så megen adgang er også et mål. Sikkerhedsforskeren Patrick Wardle fra Objective-See offentliggjorde den 21. september en nulddagssårbarhed i Muse-programmet til Mac. Ifølge VentureBeat kunne en lokal proces ændre en udokumenteret indstilling, omdirigere Muses transskriptionsendepunkt og opsnappe den token, der styrer agenten, uden særlige rettigheder i macOS. I en demonstration lokaliserede en kapret session en tilknyttet iPhone i Barcelona og startede en Bluetooth-scanning. Meta fjernede indstillingen fra produktionsudgaven inden for et døgn og kaldte det ifølge David Singleton fra Meta Superintelligence Labs en lokal rettighedseskalering, ikke et fjernangreb.
Den vigtigere pointe for et IT-sikkerhedsteam er, at hændelsen er svær at opdage indefra. VentureBeat peger på, at Muse ikke giver virksomheder nogen central oversigt over, hvad agenten har adgang til: ingen eksport til et SIEM, ingen administrationskonsol og ingen kobling til DLP-værktøjer. En API-nøgle, en medarbejder giver agenten, skaber ikke et OAuth-samtykke, så kontroller, der kun holder øje med OAuth, ser den ikke. Det er den klassiske skygge-IT-udfordring, bare med en agent, der kommer færdigbygget. Vi har tidligere beskrevet, at de fleste organisationer allerede har haft hændelser med AI-agenter.
Konflikten med platformene er lige så sigende. Den 20. september lukkede Amazon Muse ude fra at handle på Amazon.com og viste brugerne en besked om, at fortsat adgang fra en uautoriseret AI-agent er i strid med Amazons betingelser, rapporterer PPC Land. Amazon mener, at agenter bør optræde åbent og respektere, at en tjeneste selv bestemmer, om den vil være med. Shopify kræver til gengæld, at indkøbsagenter bygger menneskelig kontrol ind og bruger platformens egen kasse. For en virksomhed, der drømmer om at lade en agent handle på tværs af nettet, er det en påmindelse om, at ikke alle døre står åbne.
Standardindstillingerne er der, hvor den danske læser bør spidse ører. I Muses privatlivspolitik står, at indstillingen, der lader Meta bruge dine interaktioner til at træne selskabets AI-modeller, er slået til, første gang du bruger Muse. Du kan slå den fra under Data controls, men det er et fravalg, ikke et tilvalg. Meta oplyser samtidig, at agenten ikke deler dine samtaler eller data fra din virtuelle maskine med Metas annoncesystemer, heller ikke selvom dine Meta-konti ligger i samme Accounts Center.
Virkeligheden har allerede vist, hvorfor det betyder noget. Fast Company beskriver flere episoder, blandt andet en youtuber, der fortæller, at Muse delte hans hjemmeadresse på Facebook Marketplace og accepterede et bud på 600 dollar, før han nåede at gribe ind. ZDNET kaldte Muse den dårligste af de agenter, mediet testede, på privatliv. Mønsteret er, at Muse er mest nyttig, når den får bred adgang til indbakke, kalender og betalingsmidler, og det er netop den adgang, der gør fejl dyre.
Meta har kun lanceret Muse i USA, Canada og Singapore, og Metas hjælpecenter skriver, at agenten endnu ikke er tilgængelig alle steder. Der er ikke oplyst nogen dato for EU, og vi vil ikke gætte på en. Det er det samme mønster, vi så med Googles personlige agent, da vi gennemgik Gemini Spark: funktionerne lander først i USA.
Grunden til, at EU er svær, er netop det, der gør Muse interessant. En agent, der kobler sig på din indbakke, dine betalingsmidler og dine Meta-konti og handler på egen hånd, rører ved GDPR, ved AI Act og ved reglerne for digitale gatekeepere. GDPR stiller krav om formål, databehandleraftale og adskillelse af persondata, og AI Act lægger op til, at udgående beskeder skrevet af en agent skal kunne kendes som AI. Det er de samme hensyn, vi gennemgår i vores guide til EU AI Act. Indtil de hensyn er på plads, holder Meta sig fra EU.
Den korte version er, at I ikke skal vente på Muse for at komme i gang med agenter. I kan allerede i dag køre agenter fra Claude, ChatGPT og Gemini lovligt i Danmark til mange af de arbejdsgange, Muse lover. Det, Muse giver, som de andre ikke har, er de Meta-native koblinger til Facebook, Instagram, Threads og annoncekontoen, og dem får I først, hvis og når agenten kommer til EU.
Konkret kan I gøre dette nu:
Muse er først og fremmest et billede af, hvor Meta satser: på distribution og på en agent, der handler frem for at svare. For danske virksomheder er det interessante ikke den amerikanske lancering, men mønsteret bag. Agenterne flytter fra at skrive tekst til at udføre handlinger, og styringen halter bagefter, både hos platformene og i lovgivningen. De virksomheder, der kommer bedst ud af det, er dem, der allerede nu behandler adgang til forretningssystemer som en risiko, der skal styres, og ikke venter, til en agent som Muse en dag står ved den danske dør.