Skip to content
Book AI-strategimøde
Search icon
Book AI-strategimøde
AI Ordbog / ACP (Agent Client Protocol)

ACP (Agent Client Protocol)

Agent Client Protocol (ACP) standardiserer kommunikationen mellem kodeeditorer og AI-kodningsagenter. Forstå hvad ACP er, og hvorfor det er vigtigt for din virksomhed.

Kontakt en AI Konsulent
ACP (Agent Client Protocol)
Frame 4
Frame 3
Frame 2
Frame 1
Frame 5
ACP (Agent Client Protocol)
AI ORDBOG

Hvordan virker Agent Client Protocol?

ACP fungerer som et standardiseret JSON-baseret kommunikationslag mellem to parter: klienten (kodeeditoren) og serveren (AI-kodningsagenten). Protokollen understøtter både lokale og fjerne agenter, hvilket giver fleksibilitet i, hvordan virksomheder implementerer AI-assisteret udvikling.

Lokale agenter kører som underprocesser af editoren og kommunikerer via JSON-RPC over stdio. Det betyder, at koden aldrig forlader udviklerens maskine. Editoren fungerer som gatekeeper for alle tilladelser, herunder fillæsning, filskrivning og terminaladgang. Sikkerheden er dermed indbygget i arkitekturen.

Fjerne agenter kan hostes i skyen eller på dedikeret infrastruktur og kommunikerer over HTTP eller WebSocket. Det gør det muligt at anvende kraftigere modeller og mere avancerede agenter, der kræver mere beregningskraft, end en lokal maskine kan levere.

I praksis betyder det, at en virksomhed kan køre følsomme kodeopgaver lokalt, mens mere generelle opgaver håndteres af en cloud-baseret agent. ACP definerer begge scenarier med samme protokol, så skiftet mellem lokalt og fjernt er problemfrit for udvikleren.

Protokollen er åben og tilgængelig på GitHub. Enhver kan bygge agenter eller editor-integrationer, der følger standarden. Det er samme filosofi som MCP (Model Context Protocol), men hvor MCP fokuserer på at give modeller adgang til værktøjer og data, fokuserer ACP på kommunikationen mellem menneske og agent i udviklerens arbejdsmiljø.

Kontakt en konsulent

ACP i softwareudvikling og forretning

ACP løser et konkret problem, som mange udviklingsteams står over for i dag: AI-kodningsagenter er bundet til specifikke editorer. Claude Code, Cursor, Windsurf, Cline og andre agenter har hver deres integration. Virksomheder, der investerer i en bestemt agent, risikerer at være låst til en bestemt editor, eller omvendt.

Med ACP forsvinder den binding. Et team, der bruger IntelliJ IDEA, kan tilslutte den samme agent, som et andet team bruger i Zed. Det reducerer fragmentering og gør det muligt at standardisere AI-værktøjer på tværs af organisationen, uden at standardisere editoren.

For teknologiledere er det en strategisk fordel. I stedet for at evaluere AI-agenter og editorer som et samlet pakkevalg, kan de evalueres uafhængigt. Den bedste agent til Java-udvikling kan kombineres med den bedste editor til Java-udvikling, selv om de kommer fra forskellige leverandører.

ACP Agent Registry, som allerede er tilgængelig i JetBrains IDE'er fra version 2025.3, giver et kurateret katalog over kompatible agenter. Det forenkler onboarding af nye agenter og giver IT-afdelinger overblik over, hvilke agenter teamet bruger. Det understøtter den type AI Governance, som er nødvendig, når Agentic AI bliver en del af den daglige arbejdsgang.

Sikkerhedsperspektivet er væsentligt. Fordi ACP lader editoren fungere som gatekeeper, kan virksomheden kontrollere præcis, hvilke handlinger en agent må udføre. Ingen filændringer, ingen terminalkommandoer og ingen netværksadgang uden eksplicit tilladelse. Det er et langt mere kontrolleret setup end at give agenter fri adgang via API'er.

Hvad ACP ikke er

ACP er ikke en protokol for agent-til-agent-kommunikation. Det er vigtigt at skelne, fordi forkortelsen ACP også bruges om Agent Communication Protocol, som er IBMs åbne standard for kommunikation mellem AI-agenter. Agent Client Protocol handler om forholdet mellem en menneskelig bruger (via en editor) og en AI-agent. A2A (Agent-to-Agent Protocol) og Agent Communication Protocol dækker det andet scenarie: agenter, der kommunikerer indbyrdes.

ACP er heller ikke en erstatning for MCP. De to protokoller løser forskellige lag i stakken. MCP definerer, hvordan en AI-model får adgang til værktøjer og datakilder. ACP definerer, hvordan en AI-agent interagerer med en editor og dens bruger. I en typisk enterprise-arkitektur vil begge protokoller være i spil: ACP mellem editor og agent, og MCP mellem agenten og dens værktøjer.

Endelig er ACP ikke begrænset til et bestemt AI-selskab eller en bestemt model. Protokollen er leverandørneutral og open source. Det er en infrastrukturel standard, ikke et produkt. Den konkurrerer ikke med Copilot eller andre AI-assistenter, men giver dem alle en fælles grænseflade.

Relaterede termer

MCP (Model Context Protocol): Anthropics åbne protokol, der giver AI-modeller adgang til eksterne værktøjer og datakilder. Komplementær til ACP i den samlede agent-arkitektur.

A2A (Agent-to-Agent Protocol): Googles protokol for kommunikation mellem AI-agenter på tværs af frameworks og leverandører.

Agentic AI: Paradigmet for AI-systemer, der kan handle autonomt for at nå et mål. ACP giver disse systemer en standardiseret vej ind i udvikleres arbejdsmiljø.

Tool Calling: Mekanismen, hvor AI-modeller kalder eksterne funktioner. ACP standardiserer, hvordan en editor eksponerer disse muligheder for agenten.

AI Governance: Rammer og politikker for ansvarlig brug af AI. ACP understøtter governance ved at lade editoren kontrollere agentens tilladelser.

Copilot: AI-assistenter, der hjælper udviklere med kode. ACP gør det muligt at skifte mellem forskellige copilot-agenter i samme editor.