Hvad betyder kodekset for virksomheder?
For danske virksomheder, der bruger AI til at producere indhold, er kodekset en konkret forberedelse på de lovkrav, der træder i kraft i august 2026. Selvom kodekset formelt er frivilligt, vil det sandsynligvis blive den standard, som EU AI Office og nationale tilsynsmyndigheder måler overholdelse efter.
Marketingafdelinger og reklamebureauer, der bruger generativ AI til at skabe kampagnemateriale, skal sikre, at indholdet er mærket korrekt. Det gælder både billeder genereret med DALL-E eller Midjourney, video skabt med Sora eller lignende, og tekst produceret med ChatGPT eller Claude. Mærkningen skal være maskinlæsbar og i mange tilfælde også synlig for slutbrugeren.
Medievirksomheder og forlag, der anvender AI som led i redaktionelle processer, har særlige forpligtelser, når det drejer sig om tekst om emner af offentlig interesse. Her kræves tydelig deklaration, uanset om AI har produceret hele teksten eller blot dele af den.
Tech-virksomheder, der integrerer AI-modeller via API i deres egne produkter, er systemudbydere og har fuldt ansvar under Artikel 50(2) for at sikre, at output fra deres systemer er korrekt mærket. En udbredt misforståelse er, at ansvaret udelukkende ligger hos modeludbyderen.
Virksomheder, der allerede har en AI governance-praksis, vil have lettere ved at tilpasse sig. For dem, der endnu ikke har taget stilling til intern AI-brug, er kodekset en anledning til at etablere klare retningslinjer.
Hvad kodekset ikke er
Kodekset er ikke en selvstændig lovgivning. Det er et praktisk værktøj, der understøtter overholdelse af AI Act Artikel 50. Virksomheder, der ikke tilslutter sig kodekset, er stadig forpligtede af loven, men de skal selv dokumentere, hvordan de lever op til kravene, og forklare dette til EU AI Office.
Kodekset dækker heller ikke alle aspekter af AI-regulering. Det fokuserer udelukkende på gennemsigtighed og mærkning af AI-genereret indhold. Det dækker ikke bredere emner som ansvarlig AI, bias, sikkerhed eller de risikobaserede krav, der gælder for højrisiko-AI-systemer under EU AI Act.
Endelig er kodekset adskilt fra den separate General-Purpose AI Code of Practice, som retter sig mod udbydere af generelle AI-modeller (GPAI) og dækker gennemsigtighed, ophavsret og sikkerhed. De to kodekser supplerer hinanden, men har forskelligt fokus og forskellige målgrupper.
