Dynamic workflows er kommet til Claude Code
Anthropic lancerede dynamic workflows i Claude Code den 28. maj, samtidig med Opus 4.8. Kort fortalt: Claude kan nu skrive et script, der sætter hundredvis af agenter i gang på én gang og tjekker deres arbejde, før du ser resultatet. Det ly…
Anthropic lancerede dynamic workflows i Claude Code den 28. maj, samtidig med Opus 4.8. Kort fortalt: Claude kan nu skrive et script, der sætter hundredvis af agenter i gang på én gang og tjekker deres arbejde, før du ser resultatet.
Det lyder abstrakt, så vi tager det i to tempi. Først, hvad det er, og hvorfor det overhovedet betyder noget for dig. Derefter alle de tekniske detaljer: tabeller, tastatur-genveje, grænser og fra-til-kontakter. Spring gerne ned, hvis du allerede kender det grundlæggende.
Hvad er en dynamic workflow, helt enkelt?
Forestil dig, at du beder en dygtig kollega om at gennemgå hele jeres kodebase for sikkerhedshuller. Én person kan godt gøre det, men det tager dage, og de mister overblikket undervejs. Alternativet er at sætte hundrede personer i gang samtidig, hver med deres lille del, og lade en koordinator samle det hele til én rapport. Det er præcis det, en dynamic workflow gør, bare med AI-agenter i stedet for mennesker.
Den tekniske kerne: en dynamic workflow er et JavaScript-script, der orkestrerer agenter i skala. Du beskriver opgaven i almindeligt sprog, Claude skriver scriptet, og en runtime kører det i baggrunden, mens din session forbliver fri til andet arbejde. Du får ét samlet svar til sidst i stedet for at sidde og følge med tur for tur.
Det er research preview lige nu, og det kræver Claude Code version 2.1.154 eller nyere. Det er tilgængeligt på alle betalte planer, via Anthropic API, og på Amazon Bedrock, Google Cloud Vertex AI og Microsoft Foundry. Er du på Pro, slår du det til i Dynamic workflows-rækken under /config.
Hvad er forskellen på en workflow og bare at bruge flere subagenter?
Hvem holder planen. Med subagenter er Claude orkestrator og beslutter tur for tur, hvad der skal køre, og alle resultater fylder Claudes kontekst. En workflow flytter planen ind i et script, der selv holder loop, forgreninger og mellemresultater. Kun det endelige svar lander i Claudes kontekst. Det er derfor en workflow kan skalere til hundredvis af agenter.
Hvor mange agenter kan en workflow køre?
Op til 16 samtidige agenter, færre på maskiner med få CPU-kerner. Maks. 1.000 agenter i alt per kørsel. Grænsen på 1.000 findes for at forhindre løbske loops.
Bruger det ikke vildt mange tokens?
Jo. En enkelt kørsel kan bruge markant flere tokens end den samme opgave klaret i en almindelig samtale, fordi den spawner mange agenter. Det tæller med i din plans forbrug og rate limits. Start på en afgrænset opgave for at få en fornemmelse, og bed Claude bruge en mindre model til de faser, der ikke kræver den stærkeste.
Hvorfor det betyder noget
Den interessante del er ikke bare, at du får flere agenter. Det er, at planen flytter ind i kode. Når Claude selv holder planen i en almindelig samtale, ligger alle mellemresultater i dens kontekstvindue, og den beslutter næste skridt tur for tur. Det fungerer fint til en håndfuld opgaver. Men når noget kræver hundredvis af trin, løber konteksten fuld, og overblikket skrider.
En workflow lægger loopet, forgreningerne og mellemresultaterne i scriptets egne variabler. Claudes kontekst holder kun det endelige svar. Det er forskellen på en assistent, der prøver at huske hundrede ting på én gang, og en, der har skrevet en tjekliste ned og arbejder den igennem.
Det åbner også for en kvalitetsmekanisme, ikke kun mere volumen. En workflow kan lade uafhængige agenter gennemgå hinandens fund kritisk, før noget rapporteres, eller tegne en plan fra flere vinkler og veje dem mod hinanden. Det er red teaming sat i system: agenter, der aktivt forsøger at modbevise hinanden, giver et mere troværdigt resultat end ét gennemløb. Det er samme princip, vi bruger i vores Debate MCP, hvor flere modeller kritiserer hinandens output før en konklusion.
Det her ligger tæt på det arbejde, vi laver med agent swarms og swarm orchestration via vores egne MCP-servere. Forskellen er, at det nu kører indbygget i Claude Code i stedet for at skulle bygges manuelt.
Prøv det på fem minutter med /deep-research
Den hurtigste vej til at se en workflow i aktion er den indbyggede /deep-research. Den spreder websøgninger ud på flere vinkler, henter og krydstjekker kilderne, stemmer om hver påstand, og returnerer en rapport med kildehenvisninger, hvor påstande, der ikke overlevede krydstjekket, allerede er filtreret fra. Den kræver, at WebSearch-værktøjet er tilgængeligt.
Du kører den med din egen formulering, fx noget i stil med en kommando, der beder den undersøge, hvad der ændrede sig i Node.js' permission-model mellem v20 og v22. Claude Code spørger, om du vil tillade workflowet, du vælger Yes, og kørslen starter i baggrunden. Med /workflows åbner du progress-visningen, og når den er færdig, lander rapporten i din session.
Vil du køre en workflow på din egen opgave, lader du Claude skrive en. Og når en kørsel gør præcis det, du ville, kan du gemme den som din egen kommando.
Tre måder at starte en workflow
Der er tre indgange, afhængigt af, hvor meget kontrol du vil have.
1. Skriv ordet "workflow" i din prompt. Vil du køre en enkelt opgave som workflow uden at ændre sessionens effort-niveau, inkluderer du bare ordet "workflow" et sted i din prompt. Et eksempel kunne være at bede den køre en workflow, der auditerer alle API-endpoints under src/routes/ for manglende auth-tjek. Claude Code fremhæver ordet, og Claude skriver et workflow-script i stedet for at arbejde opgaven igennem tur for tur. Fremhæver den ordet, uden du mente det, trykker du alt+w for at ignorere det for den prompt.
2. Lad Claude bestemme med ultracode. Ultracode er en indstilling, der kombinerer xhigh reasoning-effort med automatisk workflow-orkestrering. Du sætter /effort ultracode, og Claude planlægger så en workflow for hver væsentlig opgave i sessionen i stedet for at vente på, at du beder om det. En enkelt forespørgsel kan blive til flere workflows i træk: en til at forstå koden, en til at lave ændringen, en til at verificere den. Det gælder hver opgave i sessionen, så hver forespørgsel bruger flere tokens og tager længere tid. Ultracode varer den aktuelle session og nulstilles, når du starter en ny. Du går tilbage med /effort high, når du vender tilbage til rutinearbejde. Det findes kun på modeller, der understøtter xhigh-effort.
3. Kør en kommando, der allerede findes. Det kan være en bundlet workflow som /deep-research eller en, du selv har gemt.
Tre slags hjælpere: subagenter, skills og workflows
Subagenter, skills og workflows kan alle køre en opgave i flere trin. Forskellen er, hvem der holder planen. Her er det stillet op:
| Subagenter | Skills | Workflows | |
|---|---|---|---|
| Hvad det er | En arbejder, Claude spawner | Instruktioner, Claude følger | Et script, runtimen kører |
| Hvem bestemmer næste skridt | Claude, tur for tur | Claude, efter prompten | Scriptet |
| Hvor mellemresultater bor | Claudes kontekst | Claudes kontekst | Script-variabler |
| Hvad der kan gentages | Arbejder-definitionen | Instruktionerne | Selve orkestreringen |
| Skala | Få opgaver per tur | Samme som subagenter | Dusinvis til hundredvis per kørsel |
| Ved afbrydelse | Genstarter turen | Genstarter turen | Kan genoptages i samme session |
Styr en kørsel: tastatur-genvejene
Workflows kører i baggrunden, så sessionen forbliver fri, mens agenterne arbejder. Du kører /workflows for at se kørende og færdige workflows, vælger en, og åbner dens progress-visning. Den viser hver fase med antal agenter, token-total og forløbet tid. Genvejene i visningen:
| Tast | Handling |
|---|---|
| Pil op / ned | Vælg en fase eller agent |
| Enter eller højrepil | Dril ned i en fase, derefter i en agent, og læs dens prompt, seneste tool-kald og resultat |
| Esc | Bak ud et niveau |
| j / k | Scroll i agent-detaljen, når den flyder over |
| p | Pause eller genoptag kørslen |
| x | Stop den valgte agent, eller hele workflowet når fokus er på kørslen |
| r | Genstart den valgte kørende agent |
| s | Gem kørslens script som en kommando |
Tilladelser: hvornår bliver du spurgt?
Her bliver det vigtigt, hvis du kører i et team eller med følsom kode. Din permission-mode styrer kun launch-prompten, altså om du bliver spurgt, før kørslen starter. Den styrer ikke, hvordan de enkelte agenter opfører sig undervejs.
| Permission-mode | Hvornår du bliver spurgt |
|---|---|
| Default, accept edits | Hver kørsel, medmindre du har valgt "spørg ikke igen" for det workflow i projektet |
| Auto | Kun ved første launch. Et Yes gemmer dit samtykke, og senere launches starter uden prompt. Springes helt over når ultracode er slået til |
| Bypass permissions, claude -p, Agent SDK | Aldrig. Kørslen starter med det samme |
Det centrale, og let oversete, punkt: de subagenter, et workflow spawner, kører altid i acceptEdits-mode og arver din tool-allowlist, uanset din sessions mode. Filændringer godkendes automatisk. Shell-kommandoer, web-fetches og MCP-værktøjer uden for din allowlist kan stadig prompte dig midt i kørslen. Vil du undgå det på en lang kørsel, tilføjer du de kommandoer, agenterne har brug for, til din allowlist, før du starter.
Til arbejde med høj risiko anbefaler dokumentationen et to-trins-mønster: lad det første workflow producere bekræftede fund, og lad det næste anvende de godkendte ændringer. Workflows tager nemlig ikke imod vilkårligt bruger-input midt i en kørsel.
Grænser, genbrug og hvordan du slår det fra
Runtimen kører scriptet i et isoleret miljø, adskilt fra din samtale. De hårde grænser er værd at kende: maks. 16 samtidige agenter, færre på maskiner med få CPU-kerner, og maks. 1.000 agenter i alt per kørsel. Scriptet har ikke selv direkte filsystem- eller shell-adgang. Agenterne læser, skriver og kører kommandoer, og scriptet koordinerer dem.
Gemmer du en kørsel med s i /workflows, vælger du mellem to placeringer. Lægger du den i .claude/workflows/ i projektet, deles den med alle, der kloner repoet. Lægger du den i ~/.claude/workflows/ i din home-mappe, er den synlig kun for dig og tilgængelig i alle projekter. Deler et projekt-workflow og et personligt workflow navn, vinder projekt-versionen.
Stopper du en kørsel, kan du genoptage den. Agenter, der allerede er færdige, returnerer deres cachede resultater, og resten kører live. Det virker dog kun inden for samme Claude Code-session. Lukker du Claude Code, mens et workflow kører, starter næste session det forfra.
Vil du slå workflows fra for dig selv, har du tre muligheder: toggle Dynamic workflows fra i /config, sæt "disableWorkflows": true i ~/.claude/settings.json, eller sæt miljøvariablen CLAUDE_CODE_DISABLE_WORKFLOWS=1. For hele organisationen sætter en admin "disableWorkflows": true i managed settings eller bruger toggle på admin-siden. Når de er slået fra, forsvinder de bundlede kommandoer, "workflow"-nøgleordet udløser ikke længere noget, og ultracode fjernes fra /effort-menuen.
Hvis du vil have hjælp til at bygge agentisk infrastruktur eller agentbaserede arbejdsgange ind i jeres egne systemer, så tag fat i os. Det er præcis den slags, vi laver til daglig.
Fortsæt læsningen
Claude Opus 4.8 er live: mere ærlig kode og agenter der kører længere
Anthropic udsendte Claude Opus 4.8 den 28. maj. Bare 41 dage efter Opus 4.7, hvilket er et hurtigere tempo end normalt for dem. Prisen er de…
JPMorgan gør AI til kerneinfrastruktur: Bør du følge efter?
JPMorgan Chase har taget et skridt, som får resten af erhvervslivet til at spærre øjnene op: Banken har reklassificeret AI fra et innovation…
Google AI Studio Build: Fra prompt til deployed app på minutter
Google AI Studio er Googles browser-baserede miljø til at teste Gemini-modeller. Det har hidtil været en prompt-legeplads, men på I/O 2026 D…