Blog
Kontakt os
AI

OpenAI lover at betale datacentrenes strøm efter vælgerne sagde nej

To dage efter at amerikanske vælgere stemte imod datacentre i stribevis af lokale afstemninger, udsendte OpenAI torsdag den 5. november et løfte: Selskabet vil betale den fulde pris for strøm og net på de datacentre, det selv ejer og driver…

MA Martin Mensbo Christiansen · 8. november 2026 · 8 min læsning

To dage efter at amerikanske vælgere stemte imod datacentre i stribevis af lokale afstemninger, udsendte OpenAI torsdag den 5. november et løfte: Selskabet vil betale den fulde pris for strøm og net på de datacentre, det selv ejer og driver, offentliggøre forbrug af el og vand, droppe fortrolighedsaftaler med offentlige embedsmænd og lade lokalsamfundet komme til orde, før byggeriet går i gang. Det lyder som en ny kurs. Men ét ord i aftalen afgør, hvor langt løftet rækker: ejer.

Vi har læst OpenAIs National Community Compact og det tilhørende policy-blueprint og holdt dem op mod den uafhængige dækning. Gennemgangen herunder skiller det reelle løfte fra det, der stadig kun er et forslag til politikerne, og forklarer, hvorfor historien ikke bare er amerikansk valgkamp. For danske virksomheder er det samme spørgsmål på vej: Hvem betaler for el, vand og lokal accept, når AI-infrastrukturen skaleres?

 

Hvad OpenAI faktisk lover

Annonceringen består af to dokumenter. Et National Community Compact, som er virksomhedens egne forpligtelser, og et Compute Campus Policy Blueprint, som er forslag til, hvad lovgivere bør kræve. OpenAI kalder konsekvent sine datacentre for compute campuses, og den sproglige omdøbning er en del af pointen: Selskabet vil have anlæggene opfattet som noget, lokalsamfundet får gavn af, frem for som strømslugere, naboerne får trukket ned over hovedet.

På de campusser, OpenAI selv ejer og driver, lyder kernen i løftet sådan: Selskabet betaler den fulde pris for den strøm, det bruger, og for den infrastruktur, der skal til for at levere den. Det stiller finansielle garantier, før de store investeringer sættes i gang, så andre elkunder ikke hænger på regningen, hvis et projekt bliver forsinket, skåret ned eller aflyst. Det offentliggør byggeplaner og forbrug af el og vand på det enkelte anlæg, får uafhængige støjstudier lavet før drift og hvert år efter, og prioriterer køling med lukket kredsløb eller lavt vandforbrug.

Hver campus får sit eget lokale compact med tidlig inddragelse af beboerne, en navngiven lokal kontaktperson og en årlig offentlig rapport om job, lærlingepladser og lokale investeringer. OpenAI fremhæver to eksempler. I Effingham County i Georgia var beboerne med til at forme et tilskud på 4,8 millioner dollar til gratis skolemad for alle 14.000 elever i amtet. I Pike County i Ohio pegede familier på børnepasning, og det førte til en fælles forpligtelse på 6 millioner dollar fra OpenAI og energiselskabet SB Energy.

Endelig lover OpenAI ikke at bruge fortrolighedsaftaler med offentlige embedsmænd, bortset fra snævre undtagelser for legitim sikkerhedsinformation, forretningshemmeligheder og konkurrencefølsomme oplysninger. Det er den del, der har fået mest opmærksomhed, fordi hemmelige aftaler mellem udviklere og lokale myndigheder har været en tilbagevendende kritik. Alle løfterne står i OpenAIs eget indlæg om ansvarlig AI-infrastruktur.

 

Hvorfor nu: vælgerne satte dagsordenen

Timingen er ikke tilfældig. Løftet kom to dage efter midtvejsvalget, hvor datacentre var på stemmesedlen i ti delstater. Af 41 lokale afstemninger om datacentre endte 40 med, at vælgerne enten indførte restriktioner eller afviste forslag, der skulle fremme udbygningen. Det fremgår af en opgørelse fra Quartz' dækning af modstanden, der bygger på Ballotpedia. Budskabet fra vælgerne var svært at misforstå.

OpenAIs chef for globale forhold, Chris Lehane, har oplyst, at arbejdet med blueprintet begyndte allerede i august, og at han har drøftet det med snesevis af lovgivere og kandidater. Udspillet var altså forberedt i god tid og lå klar til at blive udløst, så snart valgresultatet var kendt.

Baggrunden er den rene skala. OpenAI fortalte i februar sine investorer, at selskabet sigter mod et samlet forbrug på computerkraft på 600 milliarder dollar frem mod 2030. Den slags kapitalforbrug kræver jord, strøm, vand og lokale tilladelser, og det er præcis det, vælgerne satte foden ned over for. Et løfte om at betale sin egen strømregning er billigere end at tabe byggesager, en by ad gangen.

 

Det med småt: hvad løftet ikke dækker

Og det ord, ejer, er dér, hvor løftet bliver smalt. Compactet gælder kun de campusser, OpenAI ejer og driver, og det siger ikke, hvilke af selskabets nuværende anlæg det omfatter. En stor del af OpenAIs kapacitet er lejet eller bygget sammen med partnere, og uafhængig brancheomtale påpeger netop, at forpligtelserne ikke automatisk gælder lejet eller partnerdrevet kapacitet.

Anlægget i Ohio er et godt eksempel på hullet. Her bygger, ejer og driver SB Energy selv campussen under en lejeaftale på 20 år, mens OpenAI er kunde og betaler, efterhånden som kapaciteten står klar. Den campus i Pike County, hvor de 6 millioner dollar til børnepasning ligger, er altså selv et partnerdrevet site. Den slags konstruktioner er netop dér, hvor ansvaret for strøm, net og lokale løfter kan blive utydeligt.

Dertil kommer, at blueprintet er et forslag, ikke vedtaget lov, og at compactet kun håndhæves af OpenAI selv. Der er ingen uafhængig revisor og ingen sanktion, hvis selskabet ikke lever op til det. Og modstanden er ikke forsvundet med en pressemeddelelse: Effingham County udskød en planlagt afstemning den 4. november om projektets lokalplan, efter at beboere og lokale ledere mødte op, viser lokal tv-dækning. Løftet har altså ikke fjernet den konkrete strid om tilladelserne.

 

Compact eller blueprint: løfte eller lov

Den mærkelige halvdel af annonceringen er et datacenterfirma, der beder myndighederne om at regulere det. Blueprintet opfordrer delstaternes forsyningstilsyn til at kræve, at store elkunder dækker de omkostninger, de lægger på elnettet, og til at beskytte de øvrige kunder, hvis et projekt falder til jorden. Det foreslår også, at det skal være lettere at koble en campus på nettet, hvis den kan skrue ned for forbruget, når strømmen er knap. OpenAIs eget eksempel er aftalen med Georgia Power ved Effingham, hvor forsyningsselskabet kan reducere den strøm, det leverer til campussen, med op til 1.000 megawatt i perioder med høj belastning.

Blueprintet beder desuden om offentlig rapportering af vand, energi, støj og ansættelser, om snævre grænser for, hvornår udviklere må kræve fortrolighed af embedsmænd, og om at vilkårene for skatterabatter skal være offentlige og kunne kræves tilbage, hvis en udvikler ikke leverer. OpenAI skriver selv, at frivillige tiltag alene ikke matcher skalaen i det her. Oversat betyder det, at selskabet indrømmer, at dets eget løfte ikke er nok, og gerne vil have det skrevet ind i loven. Det er også praktisk: Bliver reglerne ens for alle, slipper OpenAI for at konkurrere mod udbydere, der lover mindre.

 

Regningen bag løftet

For at forstå, hvorfor energien pludselig er overskriften, må man se på regnestykket bag moderne AI. At køre frontier-modeller i stor skala er først og fremmest et spørgsmål om strøm og infrastruktur, og prisen for at betjene hver enkelt forespørgsel er kernen i det, man kalder inferensøkonomi. Når en enkelt campus kan trække en gigawatt, er spørgsmålet om nettet ikke til at komme udenom.

Kapitalforbruget er enormt, og forretningsmodellen er under pres. Det samme compute-pres fremgår tydeligt af Anthropics seneste prospekt med driftsunderskud trods voksende omsætning. Et løfte om at betale sin egen vej er derfor dels PR, dels en erkendelse af, at det nu er en politisk belastning at sende regningen for netudbygning videre til almindelige husholdninger.

 

Hvad det betyder for danske virksomheder

Det her er ikke kun amerikansk politik. Energistyrelsens fremskrivning fra 2024 vurderer, at danske datacentres elforbrug når 17,1 terawatt-timer i 2030, hvilket svarer til omkring en femtedel af hele landets elforbrug, som faktalink gengiver med henvisning til Energistyrelsens baggrundsnotat. De samme spørgsmål, OpenAI nu forsøger at svare på, nemlig hvem der betaler for net, vand og lokal accept, er på vej til Danmark.

Det gør leverandørernes gennemsigtighed til et indkøbskriterium. Vi har tidligere skrevet om den oversete ESG-dimension i jeres AI, og OpenAIs compact flytter netop el- og vandforbrug fra noget, man kan ignorere, til noget, man kan kræve dokumenteret. Når I vælger cloud eller AI-kapacitet, kan I bede om de samme tal, som compactet lover at offentliggøre.

Reguleringsmæssigt er det energiregulering, miljøtilladelser og offentlighedslov, der fylder her, ikke persondata. For selve modellerne gælder egne krav: general-purpose AI-modeller har deres egne forpligtelser under AI Act, men debatten om infrastrukturen er et særskilt spørgsmål om strøm og net, som ikke løses af modelreglerne.

Der er også en politisk risiko ved at bygge sin drift oven på en håndfuld store anlæg. Vi har beskrevet, hvordan amerikansk politik kan slukke for den AI, I er afhængige af, og hvor store beløb der er i spil i hele AI-økonomien. Lokal modstand mod datacentre er endnu en faktor, der kan forsinke den kapacitet, jeres leverandører regner med.

Det kan I gøre nu:

  • Kortlæg hvor jeres AI-workloads kører, og spørg leverandørerne, hvem der dækker netudbygningen bag kapaciteten.
  • Gør el- og vandgennemsigtighed til et krav i indkøb og ESG-rapportering, på linje med det, OpenAIs compact lægger op til.
  • Følg EU's dagsorden for energi og nettilslutning parallelt med AI Act, ikke kun reglerne om persondata.
  • Brug compactet som tjekliste over for leverandører, ikke som bevis på, at problemet er løst.

 

Ofte stillede spørgsmål

Betaler OpenAI nu strømmen for alle sine datacentre?

Nej. Compactet gælder kun de campusser, OpenAI selv ejer og driver, og det siger ikke, hvilke nuværende anlæg det omfatter. Lejede og partnerdrevne sites, som anlægget i Ohio hvor SB Energy ejer og driver under en 20-årig lejeaftale, falder potentielt udenfor.

Hvad er forskellen på compact og blueprint?

National Community Compact er OpenAIs egne frivillige forpligtelser på de campusser, selskabet ejer. Compute Campus Policy Blueprint er forslag til, hvad lovgivere bør kræve af hele branchen. Det ene er et løfte, det andet er et ønske om lovgivning, som OpenAI selv kalder nødvendig, fordi frivillige tiltag alene ikke rækker.

Gælder det her i Danmark eller EU?

Nej, løftet dækker datacentre i USA. Men temaerne er de samme på vej hertil. Energistyrelsen vurderer, at danske datacentre kan stå for omkring en femtedel af landets elforbrug i 2030, og spørgsmålet om hvem der betaler for net, vand og lokal accept bliver også jeres, når leverandørerne skalerer.

Hvorfor kom løftet lige nu?

To dage før havde amerikanske vælgere ved midtvejsvalget indført restriktioner eller afvist udbygning i 40 af 41 lokale afstemninger om datacentre. OpenAI havde ifølge selskabets egen chef for globale forhold forberedt udspillet siden august, klar til at blive udløst efter valget.

 

Det her løfte gør ikke ende på striden om datacentre. Det er snarere en indrømmelse af, at kampen er flyttet fra teknik til tillid og elpris. OpenAI forsøger at sætte standarden, før politikerne gør det. Om det holder, afgøres af, hvilke sites selskabet rent faktisk ejer, og om nogen uden for OpenAI kan efterprøve tallene. For jer er pointen enklere: Når AI bliver fysisk infrastruktur, bliver spørgsmålet om, hvem der betaler for strømmen, også jeres.

Fortsæt læsningen