AI

Pax Silica gør AI-forsyningskæden til sikkerhedspolitik. EU venter

Søndag den 15. november underskrev USA og ni partnere San Francisco-erklæringen i San Francisco. Med den holder de ti lande op med at behandle chips, datacentre, havne og energi som almindelig handel og begynder at behandle hele AI-forsynin…

Nærbillede af mikrochips og komponenter på printplader

Søndag den 15. november underskrev USA og ni partnere San Francisco-erklæringen i San Francisco. Med den holder de ti lande op med at behandle chips, datacentre, havne og energi som almindelig handel og begynder at behandle hele AI-forsyningskæden som sikkerhedspolitik. EU, Tyskland, Sverige og Holland var ikke blandt underskriverne. De bad om mere tid.

Vi har læst erklæringens fulde tekst hos det amerikanske udenrigsministerium, det udkast Euronews fik indsigt i inden mødet, og dækningen af selve underskrivelsen. Herunder gennemgår vi, hvad de ti lande har forpligtet sig til, hvorfor Bruxelles tøver, og hvad en dansk virksomhed, der bygger på amerikanske modeller og cloud eller leverer ind i kæden, konkret skal holde øje med.

 

Hvad er Pax Silica og San Francisco-erklæringen

Pax Silica er en USA-ledet alliance, der blev lanceret i december 2025. Formålet var at sikre forsyningskæderne for silicium og de kritiske mineraler, der er nødvendige for at producere halvledere og dermed også AI. EU-Kommissionen skrev under på den oprindelige Pax Silica-erklæring på EU's vegne den 25. juni 2026, kort efter at Kommissionen havde vedtaget sin teknologiske suverænitetspakke med Chips Act 2.0.

San Francisco-erklæringen er næste skridt. Den blev underskrevet ved et møde kaldet Pax Silica Founders Retreat, indkaldt af USA's viceudenrigsminister for økonomiske anliggender, Jacob Helberg. Erklæringen flytter alliancen fra et samarbejde om chips og råstoffer til en bredere økonomisk sikkerhedspagt, der dækker hele den stak, de amerikanske myndigheder kalder forsyningskæden for superintelligens. Teksten blev udsendt af regeringerne i USA, Australien, Indien, Israel, Japan, Sydkorea, Qatar, Singapore, De Forenede Arabiske Emirater og Storbritannien.

Bemærk ordvalget. Den amerikanske regering omtaler nu officielt kunstig intelligens som Super Intelligence, forkortet SI, efter at præsident Trump underskrev et dekret, der omdøbte begrebet. Det lyder som en detalje, men det bliver et kernepunkt i EU's modstand, som vi vender tilbage til.

 

Hvem skrev under, og hvorfor venter EU

Ti lande skrev under søndag: USA, Australien, Indien, Israel, Japan, Sydkorea, Qatar, Singapore, De Forenede Arabiske Emirater og Storbritannien.

Tyskland, Sverige, Holland og EU-Kommissionen ventes ifølge Financial Times, gengivet af den sydkoreanske avis The Herald Business, at skrive under i løbet af den kommende uge. EU-landene gav onsdag den 11. november Kommissionen mandat til at forhandle teksten på vegne af hele unionen, men de bad samtidig om mere tid for at sikre, at erklæringen er i tråd med EU's egen tilgang til økonomisk sikkerhed.

EU tilsluttede sig den oprindelige Pax Silica i juni trods franske forbehold. Men USA's udvidelse har genåbnet splittelsen. Et af de konkrete stridspunkter er erklæringens brede definitioner af følsomme teknologier og kritisk infrastruktur. Flere medlemslande kræver objektive kriterier, fordi den nuværende ordlyd efter deres vurdering giver Washington betydeligt spillerum til at indføre restriktioner og presse allierede til at følge med, skriver Euronews.

Mistilliden har en konkret baggrund. I 2025 indførte Biden-administrationen eksportkontroller under sit AI Diffusion Framework, der ville have begrænset adgangen til de mest avancerede AI-chips for flere EU-lande. Trump-administrationen droppede reglerne, kort før de trådte i kraft, men de ville have skabt alvorlige problemer for EU's indre marked, der bygger på fri bevægelighed for varer. Reglerne blev i Europa også læst som et signal om, at Washington ikke betragtede alle EU-lande som tilstrækkeligt på linje med sin tilgang til Kina. Det er den samme bekymring, vi beskrev, da Washington tvang Anthropic og OpenAI til at begrænse deres stærkeste modeller.

Danmark er med i Pax Silica via EU. En selvstændig dansk status fremgår ikke af de kilder, vi har læst, så for danske virksomheder er det EU-sporet, der afgør, hvilke forpligtelser der ender med at gælde.

 

Superintelligens mod AI-forordningen: en strid om ord

Den endelige tekst har en fodnote, der slår fast, at superintelligens for nogle deltagere betyder kunstig intelligens. Den fodnote er ikke tilfældig. Det var netop EU-Kommissionen, der foreslog en forklarende note, fordi superintelligens ikke er et juridisk defineret begreb, mens kunstig intelligens er præcist defineret i EU's AI-forordning.

For Bruxelles er det mere end semantik. Det er et spørgsmål om retssikkerhed. Hvis en international erklæring bygger på et begreb, der ikke matcher forordningens definition, bliver det uklart, hvilke systemer og hvilke forpligtelser der er tale om. Samtidig har Washington længe været modstander af AI-forordningen og foreslår nu en Pax Silica-arbejdsgruppe om innovationsvenlige reguleringstilgange. Set fra EU er risikoen, at en sikkerhedspagt bliver en bagdør til at bløde den europæiske regulering op.

 

Fra venskab til aligned partners: teksten blev blødt op undervejs

En sammenligning af udkastet og den endelige tekst viser, at forhandlingen har sat sig spor. I det udkast, Euronews citerede før mødet, stod der, at holdbar økonomisk sikkerhed blandt trusted partners ikke hviler på professions of friendship alone, men på årvågen beskyttelse af de fundamenter, økonomierne afhænger af. I den endelige tekst er trusted partners blevet til aligned partners, og formuleringen om venskab er fjernet. Også erklæringens afslutning er ændret fra trusted partners til aligned partners.

Forskellen er lille på papiret og stor i tone. Aligned partners handler om at være på linje politisk, ikke om at være venner. For en europæisk læser understreger det netop det, flere EU-lande er bekymrede for: at adgangen til teknologien kommer til at afhænge af, hvor enig man er med Washington om Kina.

 

Hvad erklæringen faktisk forpligter til

Erklæringen er ikke en bindende traktat. Den er en fælles politisk forståelse. Deltagerne forpligter sig til at opbygge en fælles forståelse af, hvad der skal beskyttes, dele information om, hvor forsyningskæderne skal gøres mindre afhængige, og håndhæve deres egne regler mod det, teksten kalder undue access, influence or control. Det konkrete indhold skal udmøntes i fem arbejdsgrupper:

  • Innovationsvenlige politiske rammer.
  • Udbredelse af superintelligens i nøglesektorer.
  • Forsyningskædesamarbejde på tværs af hele SI-stakken.
  • Safe harbors og sikkerhedshubs for forsyningskæder.
  • Sikkerhed og robusthed i superintelligens.

Erklæringen definerer to begreber, som bliver afgørende for, hvad arbejdsgrupperne ender med at dække. Følsomme teknologier er varer, software, materialer, viden, komponenter og produktionsmidler, der er nødvendige for forsyningskæden for superintelligens, og hvis tyveri eller overførsel til fjendtlige aktører ville give en militær eller efterretningsmæssig fordel eller utilbørlig økonomisk indflydelse. Kritisk infrastruktur er de fysiske og digitale systemer, der bærer kæden: havne, terminaler, transport, kommunikation, logistik, samt ICT- og energiinfrastruktur og de digitale platforme, der koordinerer det hele.

Logikken bag er, at ingen deltager kontrollerer hele kæden selv. Som Helberg formulerede det over for Financial Times, gengivet af den indiske avis Business Standard, kan designet af en chip, maskinen der fremstiller den, og havnen der sender den, ligge i hvert sit land. Derfor skal sikkerheden behandles som et fælles ansvar. Erklæringen falder bevidst lige før et topmøde mellem Trump og Xi Jinping ved APEC-mødet i Shenzhen senere på ugen, og den er i praksis et forsøg på at mindske afhængigheden af Kina, især inden for sjældne jordarter.

 

Hvad det betyder for danske virksomheder

AI-forsyningskæden, altså chips, datacentre, energi, logistik og cloud, bliver nu officielt behandlet som sikkerhedspolitik. For en dansk virksomhed, der bygger sine løsninger på amerikanske AI-modeller og cloud, eller som selv leverer komponenter, software eller logistik ind i kæden, kan det på sigt betyde nye krav til leverandørscreening, eksportkontrol og dokumentation af, hvor data og hardware stammer fra.

Erklæringen nævner også uautoriseret eksponering af de data, der strømmer gennem de digitale platforme, som en risiko. Det overlapper direkte med NIS2 og med GDPR's krav til sikkerhed og tredjelandsoverførsler. Og falder jeres model ind under reglerne for general-purpose AI-modeller med systemisk risiko, har I i forvejen dokumentations- og tilsynskrav at tage højde for. Vores guide til AI Act gennemgår, hvor de grænser går.

Det her er samtidig endnu et kapitel i fortællingen om suveræn AI, som vi fulgte, da Mistral gjorde Large 4 til open weight. Pointen for danske virksomheder er ikke selve den amerikanske erklæring, men at den samme afhængighed, der gør jer sårbare over for eksportkontrol, også er den, EU forsøger at bygge sig ud af med egen regnekraft og egne modeller.

Det kan I gøre nu:

  • Lav en enkel afhængighedskortlægning af jeres AI-stak: hvilken model, hvilken cloud, hvilken region og hvilken hardware I reelt bygger på.
  • Følg, om EU underskriver i den kommende uge, og med hvilke forbehold. Det er forbeholdene, ikke selve underskrivelsen, der afgør jeres forpligtelser.
  • Byg geopolitisk risiko ind i jeres AI-governance ved siden af AI-forordningen og GDPR, i stedet for at behandle det som et separat spørgsmål.
  • Er I leverandør til kritisk infrastruktur som havne, energi, logistik eller telekom, så forvent skærpet fokus på ejerskab og adgang fra tredjelande.

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Pax Silica?

Pax Silica er en USA-ledet alliance fra december 2025, der skal sikre forsyningskæderne for chips, kritiske mineraler og den øvrige teknologi bag AI. San Francisco-erklæringen fra 15. november 2026 udvider alliancen til en bredere økonomisk sikkerhedspagt, der dækker hele AI-forsyningskæden, fra chipproduktion til havne, energi og cloud.

Har Danmark skrevet under?

Danmark er med via EU, der tilsluttede sig den oprindelige Pax Silica i juni 2026. En selvstændig dansk underskrift fremgår ikke af de offentlige kilder. EU-Kommissionen ventes sammen med Tyskland, Sverige og Holland at skrive under på San Francisco-erklæringen i løbet af den kommende uge, muligvis med egne forbehold.

Er erklæringen juridisk bindende?

Nej. Erklæringen er en fælles politisk forståelse, ikke en bindende traktat. Den forpligter deltagerne til at opbygge en fælles liste over følsomme teknologier og kritisk infrastruktur, dele information og håndhæve deres egne regler. Det konkrete indhold skal udmøntes i fem arbejdsgrupper, og det er der, de reelle krav kan opstå.

Hvad betyder superintelligens i erklæringen?

Den amerikanske regering kalder nu AI for Super Intelligence efter et præsidentielt dekret. En fodnote i erklæringen fastslår, at superintelligens for nogle deltagere betyder kunstig intelligens. EU-Kommissionen foreslog fodnoten for at sikre, at begrebet stemmer overens med AI-forordningens definition af kunstig intelligens.

 

San Francisco-erklæringen rykker ikke noget i jeres hverdag i denne uge. Men den markerer, at AI-konkurrenceevne nu trækkes ind i geopolitikken på linje med halvledere og sjældne jordarter. For en dansk virksomhed er det praktiske spørgsmål ikke, hvad der blev sagt i San Francisco, men om jeres amerikanske model eller cloud en dag kan ende på en fælles liste over følsom teknologi. Det er billigt at kortlægge nu og dyrt at opdage, når en arbejdsgruppe har truffet beslutningen for jer.

Fortsæt læsningen